Pressemeddelelse -

Himmerlands Elforsyning og EnergiMidt på vej mod fusion

Bestyrelserne i de to jyske energiselskaber Himmerlands Elforsyning (HEF) i Aalborg og EnergiMidt i Silkeborg har indgået en aftale om en fusion af de to selskaber. Udsigten til betydelige forretningsmæssige udviklingsmuligheder og synergier ligger til grund for beslutningen, der nu skal behandles i selskabernes repræsentantskaber. Bliver fusionen en realitet, bliver det nye selskab landets tredjestørste energiselskab med flere end 383.000 andelshavere.

HEF og EnergiMidt har allerede i dag et tæt samarbejde om blandt andet udrulning og etablering af fiberbredbånd, og selskabet vil med fusionen samle kræfterne og udnytte de stærke samarbejdsrelationer:

- Fusionen skal ses som et led i selskabernes overordnede strategi, der handler om fortsat konsolidering og vækst. Konsolideringen vil give det fusionerede selskab betydelige stordriftsfordele og være med til at sikre en fortsat robust økonomi. Samtidig understøtter fusionen ønsket om, at vi også i fremtiden kan fastholde og tiltrække medarbejdere med de nødvendige kompetencer, udtaler bestyrelsesformand for HEF Jens Kr. Larsen.

Bestyrelsesformand i EnergiMidt Jens Jørn Justesen supplerer:

- En sammenlægning vil gøre det fusionerede selskab til en stor spiller på flere af de markeder, som vi opererer i. Samtidig vil den frigøre ressourcer til yderligere vækst og udvikling inden for vores forretningsområder. Væksten skal medvirke til en positiv samfundsudvikling i regionen og i særlig grad komme vores kunder og andelshavere til gode i form af bedre produkter og bedre priser.

Med et geografisk område, der kommer til at dække store dele af Jylland fra Limfjorden i nord til Vejle i syd, har det været vigtigt for begge selskaber at fastholde den lokale forankring. Med fusionen får forretningsområderne omkring el- og varmeforsyning, el- og gashandel, energirådgivning, udelys og tekniske ydelser derfor tilhørsforhold i Aalborg, mens forretningerne omkring fiberbredbånd, produktion af vedvarende energi samt koncernledelse og stabsfunktioner forankres i Silkeborg, hvor hovedsædet også placeres.

Martin Romvig (HEF) bliver administrerende direktør i det fusionerede selskab, mens Mads Miltersen (EnergiMidt) vil være viceadministrerende direktør. Bestyrelsesformand og viceformand bliver hhv. Jan Skytte Pedersen (EnergiMidt) og Christian Greve (HEF).

Den endelige beslutning om fusionen træffes af selskabernes repræsentantskaber på ekstraordinære møder den 18. marts og 30. marts. Herefter skal konkurrencemyndighederne godkende fusionen.


For yderligere information:

Bestyrelsesformand for HEF Jens Kr. Larsen på tlf.: 2681 1697

Bestyrelsesformand for EnergiMidt Jens Jørn Justesen på tlf.: 2174 1056

Adm. dir. for HEF Martin Romvig på tlf.: 2121 9775 eller

Adm. dir. for EnergiMidt Mads Miltersen på tlf.: 2945 4061


Kort og godt om det fusionerede selskab

  • 383.000 andelshavere
  • Koncern med fem divisioner: Forsyning, Energi, EnergiTeknik, Fiberbredbånd og Renewables
  • 950 medarbejdere

Emner

  • Finans

Kategorier

  • waoo
  • koncern
  • fusion
  • himmerlands elforsyning
  • hef
  • all
  • energimidt

Fakta om EnergiMidt

EnergiMidt er Danmarks fjerdestørste energiselskab med en årlig omsætning på 3,5 milliarder kroner.

EnergiMidt er en moderne energi- og kommunikationsvirksomhed med 235.000 kunder. Virksomheden beskæftiger cirka 650 medarbejdere og har hovedkontor i Silkeborg.

EnergiMidt blev i 2015 kåret til Danmarks bedste arbejdsplads efter at have ligget i top 3 siden 2012. EnergiMidt har desuden vundet flere priser for arbejdet med trivsel og CSR.

Flere end 65.000 midt- og østjyder har fiberbredbånd fra EnergiMidt, og antallet er støt voksende.

EnergiMidt har solcelle- og vindmølleparker i Spanien, Italien, Bulgarien, Tyskland og Danmark. De leverer en årlig el-produktion svarende til cirka 50.000 familiers årlige elforbrug.

Kontakt

Relateret materiale

  • EnergiMidt kåret til Danmarks bedste store arbejdsplads

    Cirkusbygningen i København var tirsdag aften den festlige ramme, da Danmarks bedste arbejdspladser blev hædret af organisationen ”Great Place to Work”. Den midtjyske energivirksomhed EnergiMidt blev kåret som den bedste arbejdsplads i Danmark blandt virksomheder med flere end 500 ansatte.

  • Ny adm. direktør i EnergiMidt-koncernen

    EnergiMidt har udpeget økonomidirektør Mads Miltersen som ny administrerende direktør for EnergiMidt, Danmarks fjerde største energiselskab med hovedsæde i Silkeborg. Han afløser Holger Blok, der har haft direktørposten siden 2002

  • Vejen er banet for en ny vækstkurve for EnergiMidt

    Den midtjyske energi- og kommunikationsvirksomhed har i 2014 realiseret et flot resultat med et EBIT på 179 mio. kr., hvilket er en stigning på knap 80 mio. kr. sammenlignet med 2013. Resultatet er primært skabt af en vækst i indtjeningen på virksomhedens kommercielle aktiviteter i kombination med en stram omkostningsstyring.

  • EnergiMidt og HEF: Næste skridt mod fusion en realitet

    Med overvældende flertal sagde repræsentantskabet i Himmerlands Elforsyning (HEF) i dag ja ved 1. behandlingen af fusionen med midtjyske EnergiMidt. Også på dagens orienteringsmøde for EnergiMidts repræsentantskab var der opbakning til fusionsplanerne.

  • Endelig beslutning om fusion hos EnergiMidt og HEF, Himmerlands Elforsyning

    ​Fusionsplanerne mellem HEF, Himmerlands Elforsyning og EnergiMidt blev i dag vedtaget med overvældende flertal på ekstraordinære repræsentantskabsmøder hos begge selskaber. Udsigten til betydelige markedsmæssige og forretningsmæssige udviklingsmuligheder og synergier ligger til grund for fusionen, der nu afventer konkurrencemyndighedernes godkendelse.

  • EnergiMidts direktør har valgt at fratræde

    Udsigten til ikke selv at stå ved roret for den kommende fusion med Himmerlands Elforsyning, HEF, får EnergiMidts administrerende direktør Mads Miltersen til at fratræde sin stilling og søge nye udfordringer.