Pressemeddelelse -
Ny adm. direktør i EnergiMidt-koncernen
EnergiMidt har udpeget økonomidirektør Mads Miltersen som ny administrerende direktør for EnergiMidt, Danmarks fjerde største energiselskab med hovedsæde i Silkeborg. Han afløser Holger Blok, der har haft direktørposten siden 2002.
Det er en enig bestyrelse, der står bag beslutningen om, at Mads Miltersen er den helt rigtige kandidat til at stå i spidsen for EnergiMidt.
- Med valget af Mads Miltersen får vi en stærk direktør, der også er kulturbærer og formår at positionere EnergiMidt som en aktiv spiller i udviklingen af fremtidens energi- og kommunikationssamfund i tæt dialog og samarbejde med vores interessenter, udtaler bestyrelsesformand Jens Jørn Justesen.
Bestyrelsen har i sit valg lagt vægt på Mads Miltersens erfaring, indsigt i og kendskab til branchen samt de resultater, han har opnået i sin tid som økonomidirektør i EnergiMidt.
For yderligere information:
Jens Jørn Justesen
jjjustesen@gmail.com / 2174 1056
Mads Miltersen
mam@energimidt.dk / 2945 4061
Emner
- Virksomhedsoplysninger
Kategorier
- udnævnelse
- mads miltersen
- holger blok
- adm. direktør
- direktør
- direktørskifte
- all
- energimidt
Fakta om EnergiMidt
EnergiMidt er en moderne multiforsynings- og bredbåndsvirksomhed med 235.000 kunder.
Virksomheden beskæftiger knap 700 medarbejdere og har hovedkontor i Silkeborg.
EnergiMidt har de seneste år ligget i top 3 blandt landets bedste arbejdspladser og har vundet flere priser for arbejdet med trivsel og CSR.
EnergiMidt har flere end 60.000 fiberbredbåndskunder og har installeret over 4.500 solcelleanlæg i Danmark.
EnergiMidt har solcelle- og vindmølleparker i Spanien, Italien, Bulgarien, Tyskland og Danmark. De leverer en årlig el-produktion svarende til ca. 37.000 familiers elforbrug.