Flere vil være landinspektør: ”Det taler til den unge generation”

Det er nu, der skal vælges videregående uddannelse. Interessen for landinspektørfaget, der gennem mange år har haft et lidt støvet ry, er vokset markant – faget harmonerer med tendenserne i samfundet.

Den 5. juli er der frist for kvote 1-ansøgninger til de videregående uddannelser. For nogle har valget af uddannelse og en fremtidig levevej længe stået klar, mens andre netop nu dykker ned i, hvad de forskellige studieretninger tilbyder. På uddannelsen til landinspektør blev der i 2019 optaget 40 nye studerende, og det tal var sidste år tæt på fordoblet til 78. Ifølge landets største landinspektørvirksomhed, LE34, afspejler den stigende interesse for faget mange af de overordnede tendenser i samfundet.

– At flere søger ind på landinspektørvidenskab harmonerer godt med nogle af de generelle tendenser i samfundet, og det taler til den unge generation. De har en større interesse for miljø og bæredygtighed og en mere holistisk vision for, hvordan vores land skal udvikles. Derfor spår vi også, at de seneste års stigning i antallet af studerende, vil fortsætte, siger Mette Klein, der er HR-chef i LE34.

Misforstået fag

Mens det er klart for de fleste, hvad en læge eller skolelærer arbejder med, er mange ikke helt skarpe på, hvad en landinspektør foretager sig. Det har Mathias Tvenstrup Youden, der sidste år blev færdiguddannet landinspektør fra Aalborg Universitet med speciale i Land Management, ofte oplevet.

– Mange misforstår og tror, at jeg som landinspektør arbejder med landbrugsdrift, men faktisk fortæller titlen netop, hvad vi laver – vi inspicerer landet. Det er især kombinationen af juridisk rådgivning og muligheden for at være i en teknisk branche, der interesserer mig ved faget, siger Mathias Tvenstrup Youden.

Gummistøvleklædte mænd, der måler op i vejkanten, er et af de typiske scenarier, der ofte er blevet forbundet med at være landinspektør. Ifølge LE34 lader det dog til, at der i stigende grad gøres op med fagets til tider støvede image. Mads Lynghøj Leerbæk, der også blev uddannet som landinspektør sidste år og i dag arbejder hos LE34 i Hillerød, faldt for faget, fordi det gav mulighed for at kombinere flere af hans interesser.

– For mig er det en treenighed af matematik, bevægelse og jura. Hos LE34 har jeg fået et bredt perspektiv på faget, og jeg bliver kastet ud i mange opgaver på tværs af afdelinger. Samtidig er det motiverende at være en del af et apparat, der arbejder aktivt med FN’s verdensmål. Særligt i samarbejdet med kommuner, eller når der skal bygges nyt, er det centralt, at vi har fokus på grøn omstilling og bevarelse af naturområder, siger Mads Lynghøj Leerbæk.

Ønsker at bidrage til samfundet

Landinspektørfaget gennemgår i disse år en modernisering blandt andet med hastig teknologisk udvikling. Ifølge LE34 tiltaler det kombineret med stor alsidighed mange af de unge og uddannelsesparate.

– Landinspektører arbejder i krydsfeltet mellem ingeniører og arkitekter, og i øjeblikket er vi midt i en rivende teknologisk udvikling, som lokker mange unge mennesker til. Vi arbejder på store offshore-projekter, vi rådgiver på Femernforbindelsen, og vi flyver med droner og afsætter skel i parcelhuskvarterer, og der er en spirende forståelse for, at faget i høj grad bidrager til samfundets udvikling – det lokker mange til, siger Mette Klein.

Landinspektøruddannelsen, der udbydes af Aalborg Universitet, kan tages både i København og Aalborg.