Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Auto Caree går med i CarPeople

Efter strukturelle ændringer hos Auto Caree i Lyngby, tidligere Bremer og Ree, er der blevet plads til et nyt samarbejde. Værkstedet er nu del af den landsdækkende kæde CarPeople.

Auto Caree indgår samarbejde med CarPeople, der trådte i kraft i slutningen af 2025. Det nye samarbejde skal blandt andet sikre optimal disponering af værkstedets fordelagtige placering i Lyngby.

– Vi har været igennem en større udskiftning af medarbejdere, sagt farvel til en tidligere medejer og har skiftet navn. Derfor har vi skullet genfinde os selv. Vi kendte CarPeople via vores reservedelsleverandør FTZ, som også leverer til CarPeople, og som vi fortsætter med. Med det nye samarbejde får vi både et kvalitetsstempel og kan komme tilbage til at være et klassisk værksted, fortæller Johan Fürst, direktør i Auto Caree ApS, der har et stærkt team på værkstedet og en klar vækststrategi for fremtiden.

Perfekt plet på kortet

Det seneste halve år har virksomheden gået under navnet Auto Caree, og ifølge direktøren skal der nu en større rebranding-proces i gang efter både navneskift og indtræden i den nye kæde. Det handler om at sikre kendskabet til værkstedets placering – og på Firskovvej 29 i Lyngby er den ikke dårlig.

– Vi ligger tæt på motorvejen, så vi har ikke bare de lokale kunder i Lyngby, men får også pendlerne fra Nordsjælland, der kan have bilen på værksted og tage toget ind til København på arbejde. Men man starter lidt forfra, når man skifter navn. Heldigvis bliver kundegrundlaget kun større som en del af CarPeople, som er et velkendt og respekteret brand, fortæller Johan Fürst.

Sund forretning og fremtidssyn

Hos CarPeople glæder man sig også over det nye samarbejde. Det handler ikke kun om placeringen, men også et fælles værdigrundlag og syn på fremtidens autobranche i Danmark.

– Auto Caree er en forretning, der har været igennem nogle forandringer, og vi har haft flere møder om fremtidens muligheder. Vi er på bølgelængde, når det handler om både værdier og syn på, hvordan fremtiden og dens uomgængelige forandringer skal håndteres. Det handler om rettidig omhu, og det er begge parter enige om, siger Finn Overgaard Thomsen, der er kædechef i CarPeople.

At komme på landkortet og få strømlinet alt fra certificering i reparationer af elbiler til indkøb, giver os klart en fordel. Det er et marked man skal tilpasse sig, og det gør vi som en del af CarPeople, siger Johan Fürst.

Related links

Emner

Kategorier

Regions


CarPeople er en landsdækkende kæde af autoforhandlere og værksteder, der udfører alle former for reparationer og service af din bil. CarPeople tilbyder blandt andet vejhjælp, online booking, landsdækkende garanti, lånebil og meget mere. www.carpeople.dk

Kontakt