Pressemeddelelse -
Autohuset Vestergaard bliver i det nye år ny eneforhandler af Ford i Vejle
Ford i Vejle rykker fra Bøje & Brøchner til Autohuset Vestergaard, der får de to kendte ansigter og Ford-erfarne kræfter Peter Assenholt og Finn Kronborg med sig.
Fra februar 2026 rykker Ford-forhandlingen i Vejle til Autohuset Vestergaard, der samtidig tilføjer stor Ford-erfaring i form af Peter Assenholts 30 år med Ford, der bliver Ford-servicerådgiver, og Finn Kronborg, der tilføjer 36 års erfaring med Ford og får titlen som salgschef for erhverv hos Autohuset Vestergaard i Vejle.
De erfarne herrer ser frem til fortsat at betjene og servicere de mange Ford-kunder i lokalområdet i begyndelsen af det nye år.
– Når man har arbejdet med et mærke i så mange år, får man så indgående et kendskab, at det i hvert fald for os var naturligt at rykke med mærket. Det er et nyt bilhus, men Ford-kunderne i Vejle kan være trygge i, at de kan komme til Finn og mig. For mange er vi jo kendte ansigter på Ford – nu er vi bare på en anden adresse, siger Peter Assenholt, der har ansvar for Ford service og erhverv på eftermarkedet hos Autohuset Vestergaard i Vejle, som ligeledes har budt velkommen til flere med Ford-speciale.
Bøje & Brøchner, der fra februar mister forhandlingen af Ford, har i stedet fået forhandlingen af Kia, som Autohuset Vestergaard stoppede salget af tidligere på året, men fortsætter service på.
Flere nye mærker i huset
I bilhuset på Løversysselvej er det ikke blot forhandlingen af Ford, der kommer til. Autohuset Vestergaard blev i august i år opkøbt af Nic. Christiansen Gruppen, der ligesom Autohuset Vestergaard er en familiejet virksomhed med sydjyske rødder og bilhuse over hele landet.
Ford er ikke det eneste nye bil mærker i Vejle. Afdelingen overtager ligeledes salg og service af Hyundai fra Jens Peter Buch, hvilket allerede starter op fra 17. december i år.
Autohuset Vestergaard har 11 filialer over hele landet, hvor der sælges person- og varebiler. Salget er spredt over et bredt udvalg af bilmærker blandt andet Ford, Volvo, Polestar, Renault, Dacia og nu også Hyundai.
I den nærmeste fremtid starter otte ud af 11 afdelinger op med salg eller service af Hyundai.
Opkøbet af Autohuset Vestergaard afventer endelig godkendelse hos konkurrencemyndighederne, som forventes på plads omkring årsskiftet.
Related links
Emner
Kategorier
Regions
Autohuset Vestergaard har forhandlet biler siden 1983 og findes på Sjælland, Fyn og i Jylland. I alt har Autohuset Vestergaard 11 filialer landet over. Læs mere på autohuset-vestergaard.dk