Gå til indhold
Bil Center Syd fusionerer med Bredgaard Auto og bliver en del af CarPeople

Pressemeddelelse -

Bil Center Syd fusionerer med Bredgaard Auto og bliver en del af CarPeople

Fra årsskiftet bliver Bil Center Syd en del af CarPeople og tager fra 1. januar 2024 Bredgaard Auto med i samarbejdet. Salg og service af Renault stopper, og fremtiden byder på reparationer af alle mærker på bilcentrets nu tre lokationer i byen.

Fra 1. januar er Bil Center Syd med egne ord ”all in” på CarPeople, når den familieejede bilforretning fusionerer med naboværksted på Industrivej 2, Bredgaard’s Autoservice, og officielt bliver en del af CarPeople-kæden. Meget er under forandring, men kunderne vil møde de samme velkendte ansigter, de er vant til, fortæller indehaveren:

– Vi er rigtig glade for at gå ind i et samarbejde med CarPeople og samtidig med Thomas Bredgaard, der fortsat vil tage hånd om sine kunder på både Industrivej 2 og 3. Man vil stadig møde de kendte ansigter på alle tre adresser. Nu kan vi blot tilbyde service, skadesarbejde og reparationer på alle bilmærker på alle vores lokationer, lyder det fra Gitte Enggaard, der sammen med søsteren Trine Frederiksen ejer Bil Center Syd A/S i Stensved.

Snart 90-års fødselsdag

Bil Center Syd A/S kan snart fejre 90-års fødselsdag og er på vej ind i en ny æra. Fra opstarten af Knud Sørensens motorcykelværksted i 1934 og til børnebørnenes overtagelse i 2003 er der sket talrige forandringer på Vordingborgvej.

Når man er født ind i autobranchen, ved man godt, at forandringer er uundgåelige. Vi følger med udviklingen, som vi altid har gjort. For os byder den nu på et samarbejde med CarPeople, som var det ideelle match, siger Gitte Enggaard.

– Selvom dele af forretningen vil ændre sig, kommer vi til at holde fast i vores DNA. Vores kunder vil blive mødt af de samme dygtige ansatte og den samme høje kvalitet – nu får de bare endnu flere muligheder, siger Gitte Enggaard.

Hos CarPeople glæder man sig også over det nye samarbejde.

I CarPeople vægter vi kvalitet og kundefokus højt, og det er værdier, vi deler med Bil Center Syd i Stensved. Det blå-gule skilt forpligter og repræsenterer en kvalitet, som kunderne regner med på nationalt plan. Vi ser frem til at skrive os ind i en historisk virksomhed med et solidt erfaringsgrundlag, som netop har så mange år på bagen på grund af deres omstillingsparathed, siger Finn Overgaard Thomsen, der er kædechef hos CarPeople.

En lys fremtid for Bil Center Syd

Når Gitte Enggaard ser fremtiden for sig, er den fuld af muligheder. Sydmotorvejen har de seneste 25 år gjort virksomheden mere synlig. Det nye erhvervsområde ved afkørsel 41 har givet betydeligt mere liv i området. Vi har omkring 9000 biler forbi vores adresse på Vordingborgvej hver dag.

Der sker meget for Bil Center Syd i Stensved og området omkring Vordingborgvej for tiden. Der er kommet flere lade- og tankstationer til, og det sender endnu flere kunder vores vej. Vi er parate til at møde en verden og en branche i forandring, hvor især reparationer af elbiler kommer til at fylde meget. Derfor er det også vigtigt for os som CarPeople-værksted at være certificeret el-og hybridværksted, så vi kan håndtere alle elbiler. Vi har holdt vores kunder kørende i snart 90 år, og vi er klar til endnu flere, siger Gitte Enggaard.

Emner

Kategorier

Regions


CarPeople er en landsdækkende kæde af autoforhandlere og værksteder, der udfører alle former for reparationer og service af din bil. CarPeople tilbyder blandt andet vejhjælp, online booking, landsdækkende garanti, lånebil og meget mere. www.carpeople.dk

Kontakt

Gitte Enggaard

Direktør, Bilcenter Syd +45 55 38 60 27

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S
Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum