Borgerne lider, og milliarderne fosser ud – uden politiske konsekvenser

Debatindlæg af Peter Egelund, administrerende direktør i Levabo

Hvert år rammes over 20.000 danskere af tryksår – tidligere kaldet liggesår – på landets sygehuse og plejehjem. Det er smertefuldt, uværdigt og forbundet med alvorlige komplikationer. Samtidig koster det samfundet op mod 1,5 milliarder kroner årligt. Alligevel har problemet fået lov at bestå i årevis – uden reelle politiske konsekvenser. Hvis regeringen virkelig vil stå på mål for sine ambitioner om velfærdsteknologi og samarbejde med private aktører, kræver det også, at kommunerne forpligtes til at sætte forebyggelse højt på dagsordenen.

Tryksår er ikke blot røde mærker. Det er vævsskader i det dybere væv omkring knoglefremspring, hvor cellerne ødelægges, fordi kroppen i for lang tid belastes mod et underlag. De opstår typisk hos ældre og svækkede borgere, som ikke selv kan skifte stilling, og de kan udvikle sig til åbne sår, infektioner og i værste fald livstruende tilstande.

Det tragiske er, at langt de fleste tryksår kan forebygges.

Forebyggelse er konkret og kendt

Forebyggelse handler først og fremmest om systematisk aflastning af udsatte kropsområder og regelmæssig ændring af borgerens position – som minimum hver anden time. Det handler om de rigtige madrasser og puder, om viden hos personalet og om faste arbejdsgange, der sikrer, at ingen borgere “glemmes” i sengen eller stolen.

Det er hverken raketvidenskab eller ekstremt dyrt. Men det kræver viden, prioritering og ledelsesmæssigt fokus. Og det er netop her, det ofte glipper.

Teknologien findes – ansvarligheden halter

For nylig præsenterede Ældreministeriets partnerskab for udbredelse af velfærdsteknologi syv forslag til, hvordan teknologiske løsninger kan styrke den kommunale ældrepleje. Anbefalingerne handler blandt andet om at bringe fysiske hjælpemidler bedre i spil og sikre, at medarbejdere har kompetencerne til at bruge dem rigtigt.

Det er vand på vores mølle. I Levabo har vi i 15 år udviklet produkter og løsninger til forebyggelse og behandling af tryksår. Vi ved, at hvis kommunerne arbejder systematisk med forebyggelse, kan man i runde tal spare omkring en milliard kroner om året på landsplan. Penge, der i stedet kunne gå til flere varme hænder og bedre kvalitet i plejen.

Kommuner og plejehjem kan i princippet gøre det samme som private aktører. Udfordringen er, at der ofte mangler tid, specialiseret viden og ressourcer til at iværksætte forebyggende indsatser, før skaden sker. Det er her, private aktører kan bidrage med erfaring, produkter, undervisning og implementeringsstøtte i et reelt partnerskab.

Et nyt projekt – og et billede på et bøvlet samarbejde

Vi har netop søsat et landsdækkende projekt, der skal kortlægge omfanget af tryksår i kommunerne for at skabe et bedre grundlag for forebyggelse. Vi tilbyder kommunerne en særlig rabat på de produkter, de investerer i – og gratis undervisning og implementeringsstøtte til personalet.

Det er ikke “medfinansiering” i traditionel forstand. Det er en forebyggende investering, der svarer til cirka en tiendedel af de omkostninger, det koster at behandle de tryksår, som ellers opstår. Alligevel oplever vi, at mange kommuner tøver.

Det er forståeligt, at kommunerne er økonomisk pressede. Men det er også et symptom på et større problem: Forebyggelse taber alt for ofte til brandslukning. Budgetter er opdelt i siloer, gevinsterne ligger i morgen, mens udgifterne ligger i dag – og så bliver selv oplagte løsninger svære at realisere. Her bøvler samarbejdet mellem kommuner og private aktører, ikke fordi viljen mangler, men fordi systemet gør det svært at tænke langsigtet.

Sverige viser, at det kan lade sig gøre

I Sverige har man gennem politisk prioritering og systematisk monitorering skabt et klart overblik over tryksår og arbejdet målrettet med forebyggelse. Resultatet er færre sår, mindre lidelse og lavere omkostninger. Det kan vi også i Danmark, hvis vi vil.

Men det kræver, at politikerne tager ansvar og gør forebyggelse til et ledelseskrav – ikke et frivilligt tilvalg.

Der skal være konsekvenser

Det burde være en politisk skandale, at tusindvis af ældre år efter år får tryksår, når vi ved, hvordan de kan forebygges. Hvis regeringen mener det alvorligt, når den taler om velfærdsteknologi og samarbejde med private aktører, må den også sikre, at kommunerne prioriterer forebyggelse – og at det har konsekvenser ikke at gøre det.

Det er nu, der skal handles. For borgernes skyld. For medarbejdernes skyld. Og for samfundsøkonomiens skyld. Hvis ikke, vil tryksår fortsat være et stille, men alvorligt svigt i vores ældrevelfærd.