Gå til indhold
Fra venstre: Jesper Holm Kristoffersen – CEO Brunata, Ole Øland Hansen – Direktør Operation Nordic Brunata, Solveig Gjerde Hjelle – CFO Lyse Energi, Kristian Helland – CEO Lyse Energiservice AS, Eivind Sødal – Lyse Energi. Foto: Brunata A/S

Pressemeddelelse -

Brunata indgår langsigtet strategisk samarbejde med norske Lyse Energiservice

Et nyt 10-årigt strategisk samarbejde mellem Brunata og Lyse Energiservice AS skal løfte digitaliseringen af energiforbruget i Norge – og gøre det nemmere for både boligselskaber, boligejere og beboere at bidrage til en mere bæredygtig fremtid.

Brunata, der har hovedkontor i Herlev, har i flere år leveret målerteknologi, forbrugsdata og fordelingsregnskaber til Lyse Energiservice, der er en af Norges største aktører inden for individuel måling og forbrugsafregning af energi og vand i boligselskaber og erhvervsbygninger, og deres mange kunder inden for boligselskaber og virksomheder. Med den nye aftale udvider Brunata leverancerne og kommer fremover til at stå for en større del af værdikæden fra projektering og logistik til installation, beboerkommunikation og løbende drift af målere, netværk og datahåndtering.

Aftalen løber over 10 år og markerer en langsigtet satsning på fælles udvikling og innovation. Den er samtidig et stærkt udtryk for den tillid, Lyse Energi har til Brunatas løsninger og tekniske kompetencer.

– Vi ser frem til at videreudvikle samarbejdet med Brunata. Den grønne omstilling kræver præcise energidata og en stærk infrastruktur. Her har Brunata dokumenteret ekspertise, og vi er glade for at have en partner, der deler vores ambitioner, særligt i en tid hvor energipriserne er stigende, og både beboere og ejendomsejere efterspørger retfærdige og gennemsigtige fordelingsmodeller baseret på det reelle individuelle forbrug, siger Kristian Helland, Administrerende Direktør i Lyse Energiservice AS.

Brunata får fast tilstedeværelse på Lyses centrale kontorer i Stavanger, Oslo og Bergen. Det skaber et tættere samarbejde og giver Lyse og deres kunder nem og hurtig adgang til support og ekspertise.

Fra måling til indsigt og handling

Brunata, der er blandt Europas førende cleantech-virksomheder med speciale i energimåling og datadreven indsigt, anvender IoT-løsninger og intelligent dataanalyse til at skabe overblik over forbrug, adfærd og muligheder for energibesparelser ned på lejlighedsniveau. Det giver ejendomsejere og beboere konkret viden om, hvor og hvornår energien bruges og hvordan den kan bruges smartere.

– Vi ser data som et aktiv. Med vores teknologi gør vi energiforbrug gennemsigtigt og forståeligt, så det bliver muligt at handle klogt. I Norge mærker vi et klart skifte: Energipriserne er mere volatile end tidligere, og der er et voksende fokus på, hvordan boligmassen kan udnytte ressourcerne mere bæredygtigt. Her spiller nøjagtig måling og adgang til data en afgørende rolle,siger Eirik Øhlschlägel, Country Manager i Brunata Norge. Han uddyber:

– Med lokal tilstedeværelse i Stavanger, Oslo og Bergen kan vi tilbyde løsninger, der matcher behovene og samtidig støtte vores kunder tæt i den daglige drift, så hverdagen bliver lettere. Det reducerer også energispild, sænker omkostninger og understøtter klimamål.

Klar retning mod bæredygtighed

Den nye aftale falder på et tidspunkt, hvor energipriserne er svingende, og kravene til bæredygtighed er stigende. For både Lyse og Brunata er det en fælles ambition at levere løsninger, der både er pålidelige og fremtidssikrede.

– I det norske marked ser vi en tydelig bevægelse mod mere datadrevet ejendomsdrift. Energipriserne svinger, og vi kan bidrage med konkrete løsninger, hvor ressourcerne bruges smartere både økonomisk og klimamæssigt. Samarbejdet med Lyse viser, hvordan vores teknologier og erfaringer kan bringe værdi lokalt og samtidig understøtte en fælles bevægelse mod en mere bæredygtig boligsektor, siger Jesper Holm Kristoffersen, CEO i Brunata A/S.

Related links

Emner

Kategorier

Regions


Brunata er en danskstiftet cleantechvirksomhed, der i dag er en del af den tyskejede Brunata-Minol-Zenner-koncern. De specialiserer sig i individuelle målere og systemer til forbrugsafregning af varme, vand og el i flerboligbyggerier, med fokus på præcis dataindsamling og energieffektivisering. www.brunata.dk

Kontakt

  • BUN-2503-1, fra venstre Jesper Holm Kristoffersen, Ole Øland Hansen, Solveig Gjerde Hjelle, Kristian Helland, Eivind Sødal.jpeg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1500 x 2000, 962 KB
    Download