Gå til indhold
Som de første i verden har danske Cysbio udviklet en billig og mere miljøvenlig måde at fremstille aminosyren serin på. Produktet kan forebygge sygdommen fedtlever, og omsætningen vil i 2024 overstige 50 millioner kroner.. Foto: Cysbio.
Som de første i verden har danske Cysbio udviklet en billig og mere miljøvenlig måde at fremstille aminosyren serin på. Produktet kan forebygge sygdommen fedtlever, og omsætningen vil i 2024 overstige 50 millioner kroner.. Foto: Cysbio.

Pressemeddelelse -

Dansk biotek-virksomhed revolutionerer kampen mod frygtet leversygdom

Som de første i verden har danske Cysbio udviklet en billig og mere miljøvenlig måde at fremstille aminosyren serin på. Produktet kan forebygge sygdommen fedtlever, og omsætningen vil i 2024 overstige 50 millioner kroner.

Ikke-alkoholisk fedtleversygdom (NAFLD) er en meget udbredt men ofte overset sygdom i hele verden. På verdensplan vurderes det, at op mod 20 procent har eller er i risiko for at udvikle fedtlever. Alene i Europa svarer det til lige under 90 millioner mennesker. Nyere forskning fra blandt andet et svensk forskerteam i Stokholm har vist, at sygdommen og andre markante livsstilsygdomme effektivt kan forebygges eller behandles gennem et dagligt indtag af aminosyren serin i kombination med andre simple kosttilskudsprodukter, og der er ny medicin på vej baseret på en række kliniske studier og afprøvning af ny medicin.

Den danske biotekvirksomhed Cysbio kan nu berette, at virksomheden som de første i verden - i samarbejde med en kinesisk produktionspartner, Zhejiang NHU - har udviklet en både enklere, mere omkostningseffektiv og mere bæredygtig fermenteringsteknologi, der kan anvendes til produktion af serin. De har ligeledes vist i et større studie, at alene serin indtaget som et simpelt kosttilskud over tre måneder kan forbedre tilstanden hos mennesker med konstateret NAFLD.

– Serin produceres i dag for det meste ved kemisk syntese, men vi har nu udviklet en fremstillingsmetode via fermentering ved hjælp af mikrober med ændret metabolisme. Det betyder helt konkret, at produktet nu bliver tilgængeligt til en lavere pris, og at det er produceret via biologiske og bæredygtige metoder, fortæller Henrik Meyer, der er CEO i Cysbio og fortsætter:

– Der er i dag ikke nogen kur eller god og billig forebyggende medicin til at modvirke fedtlever. Potentiale for serin som kosttilskud til at forbedre sundheden er således meget stort, og derfor vil vores nye og miljørigtige produktionsmetoder sammenholdt med et lavere prisniveau tiltale mange patienter, som enten er disponeret for NAFLD, eller som lider af livstilssygdomme som overvægt, eller diabetes, hvor fedtlever ofte er en del af sygdomskomplekset.

Aminosyren Serin anvendes allerede bredt i meget forskellige produkter, for eksempel som ingrediens i lægemidler, der behandler forskellige neurologiske sygdomme som Parkinson, og produktet indgår desuden i kosmetik, som kosttilskud i sportsdrikke, og som smagsstof i hundefoder.

Million-potentiale i vente

Salget af serin globalt er omkring 1000 tons og har en markedsværdi på 30 millioner dollars. Cysbios partner Zhejiang NHU har i 2023 lanceret produktet i Kina, og Henrik Meyer har store forventninger til lancering på det europæiske marked.

– Vi planlægger at begynde salget i Europa i 2024, og vi forventer et salg via partnere i omegnen af 50 millioner kroner årligt om to til tre år. På den længere bane er vores mål at tage mindst halvdelen af det globale og snart meget større marked for serin, når den nye viden om serin bliver mere kendt, og der bliver udviklet et større udbud af kosttilskud med det formål at forebygge problemer med fedtlever, siger Henrik Meyer.

Cysbio modtog tilbage i 2021 33 millioner kroner i EU-støtte, og cirka 15 millioner kroner af støtten er sidenhen blevet brugt på at gøre fremtidens brug af aminosyrer mere miljørigtig. Cysbio har en række patenter, som beskytter deres produktionsmetoder af serin.

Related links

Emner

Kategorier


Cysbio anvender avanceret teknologi til at skabe billige og bæredygtige biokemikalier ved at modificere mikroorganismer og gøre dem i stand til at omdanne simple sukkerater til biokemiske produkter. Cysbio er et spin out fra Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability ved DTU (Danmarks Tekniske Universitet). Se mere på www.cysbio.dk

Kontakt

Henrik Meyer

Henrik Meyer

CEO, Cysbio 31621233

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S
Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum