Dansk forskning: Lyset er en overset nøgle i genoptræning efter slagtilfælde

Efter en blodprop eller hjerneblødning kæmper tusindvis af danskere med hjernetræthed, depression og manglende overskud. Kliniske studier viser, at belysning kan gøre en målbar forskel for patienternes rehabilitering. Det har Thomas Holmen fra Amager mærket på egen krop.

En mandag aften i starten af juni blev 61-årige Thomas Holmen ramt af en blodprop i hjernen. 80 procent af hans krop blev lammet af blodproppen, men genoptræningen er gået over al forventning, og han håber, at han kan komme så godt tilbage, at en lidt skæv gang er eneste synlige bevis på blodproppen.

Det er ikke første gang, at Thomas har været indlagt på sygehuset. For 11 år siden fik han en blodprop i hjertet, siden har han været indlagt med både blødende mavesår og Covid-19. Da Thomas tilbage i juni blev flyttet over på rehabiliteringsafdelingen på Glostrup Sygehus, lagde han dog mærke til noget nyt: Lyset. Det skiftede karakter i løbet af dagen. Om morgenen var det klart og energigivende. Om aftenen blev det dæmpet, varmt og orange.

– Det var et meget behageligere lys end det skarpe hvide hospitalslys. Sygehusene er fyldt med hvidt sterilt stads lige fra kitlerne og sengetøjet til lyset. Men det her lys var noget andet. Især det varme lys om aftenen gav en helt anden ro. Jeg tror, mange patienter vil have glæde af den slags lys, for man heler bare hurtigere i varme omgivelser, siger Thomas Holmen.

Forskere: De sygeste hjerner reagerer mest

Hvert år bliver godt 12.000 danskere ramt af en blodprop eller blødning i hjernen. For Thomas og de mange andre begynder den største kamp, når de skal genoptrænes. Ifølge neurolog og ph.d. Anders Sode West er hjernetræthed et af de største, og mest oversete, problemer efter en blodprop. Otte ud af ti patienter rammes, og mange mister energien til at gennemføre den træning, der skal bringe dem tilbage til hverdagen.

Lyset Thomas Holmen oplevede på Glostrup Sygehus er en del af et døgnrytme-lyssystem udviklet af danske Chromaviso, som efterligner solens naturlige skiften mellem dag og nat. Anders Sode West har i kliniske studier målt, hvad der skete, når patienterne blev indlagt på afdelinger med netop døgnrytmelys. Resultaterne overraskede: 49 procent fald i depressivt humør, 20 procent fald i hjernetræthed, 46 procent øget velvære og 28 procent fald i angst i forhold til en kontrolafdeling med normal indendørs belysning.

– Vi helbreder ikke hjerneskaden med lys. Men hvis patienterne får mere energi og mindre hjernetræthed, får de også bedre forudsætninger for at deltage i genoptræningen. Det er dér, gevinsten ligger, siger Anders Sode West. Han uddyber:

– Lyset styrer nogle af hjernens mest grundlæggende systemer. Hos hjerneskadede bliver døgnrytmen ofte forstyrret, og det påvirker søvn, hormoner og energiniveau. Vi kan ikke reparere hjernen med lys, men vi kan skabe bedre betingelser for, at patienterne har overskud til at træne. Lyset er en af de stærkeste biologiske knapper, vi overhovedet kan skrue på.

Et overset redskab

Hos Chromaviso mener direktør Sten Hatting Søgaard, at den evidensbaserede belysning er overset i sundhedsvæsenet.

– Vi bruger enorme ressourcer på medicin og rehabilitering, men meget lidt opmærksomhed på de fysiske rammer omkring patienterne. Lyset er en af de mest grundlæggende biologiske faktorer, vi kan påvirke, og forskningen viser så klare resultater, at døgnrytmelys bør ses i et holistiske billede i behandlingen på de danske sygehuse.

Thomas Holmen er i dag hjemme igen, og han er ikke i tvivl om, at de små ting betyder noget, når livet skal bygges op igen.

– Når man har fået en blodprop, handler det om at få kræfter til at kæmpe videre, for det er træningen, der får dig på benene igen. Når et mere naturligt lys kan give dig ro og lidt mere overskud, synes jeg, det burde være en naturlig del af genoptræningen og behandlingen. Det allervigtigste for os, der har været nede at vende, er at komme tilbage til livet igen.