Gå til indhold
Danskerne går sjældnere til tandlæge end andre europæere

Pressemeddelelse -

Danskerne går sjældnere til tandlæge end andre europæere

Danskerne besøger tandlægen sjældnere end mange andre europæere. Flere faktorer spiller ind ifølge en professor, herunder høj egenbetaling og generelt høj tandsundhed i Danmark.

Danskerne skipper oftere tandlægen end andre folkefærd i Europa. Ifølge statistik offentliggjort af Eurostat i 2024 og indsamlet over en tiårig periode fra 2013 til 2022 går den gennemsnitlige dansker til tandlæge mindre end én gang om året, mens borgere i lande som Frankrig, Litauen, Tyskland, Luxembourg og Italien i gennemsnit besøger tandlægen halvanden gang eller mere på et år.

Ifølge Palle Holmstrup, der er professor emeritus ved Odontologisk Institut på Københavns Universitet, kan flere faktorer forklare, hvorfor danskerne går mindre til tandlæge end i andre lande.

– Det kan overraske, at danskerne går mindre til tandlæge end andre europæere, men det kan have rod i flere forhold. Dels kan det skyldes, at priserne herhjemme er høje, og egenbetalingen afholder nogle fra at gå til tandlægen. En anden årsag er, at vi danskere generelt har en bedre tandpleje og sundere tænder og derfor behov for færre besøg hos tandlægen, end man har i lande med lav tandhygiejne, siger Palle Holmstrup.

Hollænderne går oftest til tandlæge

Ifølge Eurostats opgørelse fører hollænderne an i Europa med mere end tre årlige tandlægebesøg i gennemsnit. Det er over tre gange så mange besøg som i Danmark. Ifølge Denis Lewinsky, administrerende direktør i Dansk Tandforsikring, kan det hænge sammen med, at hollænderne oftere tegner supplerende forsikringer, der dækker tandpleje, da deres obligatoriske basis-sygeforsikring ikke inkluderer voksne.

– Hollændernes hyppige tandlægebesøg kan skyldes, at det er mere almindeligt at forsikre tænderne her end i Danmark. Vi ser en generel tendens til, at folk kommer oftere til tandlæge, når de er forsikret. Det gør det nemmere at prioritere besøgene, at det meste af tandlægeregningen allerede er betalt, og samtidig bliver tandlægen mere økonomisk tilgængelig, siger Denis Lewinsky og tilføjer:

– I Danmark dækker den offentlige sygesikring en del af regningen, men vi betaler stadig omkring 85 procent selv. Derfor ser vi også, at flere danskere begynder at interessere sig for tandforsikringer, og at det langsomt bliver en mere integreret del af i overenskomsten og lønpakken herhjemme.

Dansk Tandforsikring har siden 2010 tilbudt tandforsikringer til private og virksomheder. Alle forsikringer tegnes gennem Gjensidige Forsikring, som er en dansk filial af det norske Gjensidige Forsikring ASA, underlagt det norske Finanstilsyn. Gjensidige Forsikring er medlem af Garantifonden for skadesforsikringsselskaber, og Dansk Tandforsikring er registreret som binavn til Gjensidige Forsikring. www.dansktandforsikring.dk

Related links

Emner

Kategorier


Dansk Tandforsikring har siden 2010 tilbudt tandforsikringer til private og virksomheder. Alle forsikringer tegnes gennem Gjensidige Forsikring, som er en dansk filial af det norske Gjensidige Forsikring ASA, underlagt det norske Finanstilsyn. Gjensidige Forsikring er medlem af Garantifonden for skadesforsikringsselskaber, og Dansk Tandforsikring er registreret som binavn til Gjensidige Forsikring. www.dansktandforsikring.dk

Kontakt