Danskerne har tjekket årsopgørelsen – men overser dyre gebyrer

Bankkunder går hvert år glip af viden om, hvor meget de egentlig betaler i investeringsgebyrer, fordi de ikke tjekker den årlige omkostningsrapport i marts. De bør få klarere besked om, hvad de reelt betaler.

Af Christian V. Hansen, administrerende direktør i Formue Danmark

Siden 24. marts har millioner af danskere tjekket årsopgørelsen. Nogle har glædet sig over penge tilbage i skat, mens andre måtte indstille sig på en efterregning. Men midt i skatteregnskabet overser mange danskere en anden vigtig opgørelse: Bankernes årlige omkostningsrapport.

Bankerne er forpligtede til at sende en rapport om investeringsomkostninger til kunder med investeringer hvert år, typisk inden udgangen af marts. Rapporten giver et samlet overblik over, hvad kunden betaler for at investere. Men mange danskere kender hverken til rapporten eller dens betydning. Omkostningsrapportens sprog er ofte teknisk og svært tilgængeligt for almindelige bankkunder. Vi erfarer derfor, at de, der er opmærksomme på rapporten, ofte opsøger rådgivning og forklaringer på, hvad der egentlig står.

Mange betaler mere, end de tror

Forestil dig, at du tanker din bil og først et år senere opdager, at den reelle pris var fem gange højere, fordi der var skjulte tillæg. På samme vis kan omkostningsrapporten ofte overraske.

Når en bankkunde investerer, betaler de ikke kun for selve aktien eller fonden, men også gebyrer såsom kurtage for handel, depotopbevaring og eventuelt valutaveksling ved køb af udenlandske aktier. Ved investering i fonde betales der typisk også løbende gebyrer for forvaltning og rådgivning.

Konsekvensen er, at mange betaler mere, end de tror. Man kan have en forventning om at have betalt 5000 kroner i gebyrer, men når alle omkostninger lægges sammen, kan det reelle beløb være op mod 25.000 kroner. I nogle tilfælde viser omkostningsrapporterne, at danskere har betalt flere hundrede tusinde kroner uden at være klar over det.

Behov for øget gennemsigtighed

Problematikken rejser spørgsmålet: Skal banker og kapitalforvaltere være mere åbne om gebyrerne, eller er det kundernes ansvar at dykke ned i detaljerne og gennemskue dem?

Jeg mener, at banker og alle andre forvaltere af kapital har et ansvar for større gennemsigtighed. Kunder bør løbende kunne se, hvad de reelt betaler i gebyrer – ikke blot én gang årligt i en uigennemskuelig rapport, der risikerer at ende i glemslen.

Og til danskerne vil jeg opfordre til opmærksomhed: Log ind i netbanken, find den årlige omkostningsrapport, og tjek gebyrerne – måske betaler du mere, end du tror.