Gå til indhold
På grund af stigende efterspørgsel på kortere leasingaftaler lancerede CORE Leasing sidste år CORE Rental med fokus på korttidsleje af premiumbiler. Foto: PR.

Pressemeddelelse -

Danskerne vil ikke binde sig: Nu hitter korttidsleje af biler i luksusklassen

Et bilmarked præget af forandringer og uforudsigelighed, får forbrugerne til at tænke kortsigtet. Når afgifter, elbiler og værditab ændrer spillereglerne, bliver fleksibilitet den nye luksus.

Usikkerheden i bilmarkedet får flere danskere til at vælge fleksibilitet frem for forpligtelse. Overgangen til elbiler, afgiftsændringer og ny teknologi skaber usikkerhed i branchen og får forbrugerne til at søge løsninger, der er nemme at forstå og enkle at bruge.

– Bilmarkedet er i hastig forandring drevet af elbilerne, hvor udviklingen i afgifter og uforudsigelige værditab skaber usikkerhed blandt forbrugerne, der søger tryghed og gennemsigtighed. Vi ser blandt andet, at antallet af længerevarende leasingaftaler på især eksklusive biler i øjeblikket bliver færre, siger Jan Lang, der er markedsanalytiker hos Bilbasen.

At danskerne i stigende grad efterlyser letforståelige løsninger, mærkes hos det danske leasingselskab CORE Leasing. På grund af stigende efterspørgsel på kortere aftaler lancerede virksomheden sidste år CORE Rental med fokus på korttidsleje af premiumbiler, og konceptet er kommet godt fra start.

– Behovet for korttidsleje af lækre biler er bestemt til stede, og vi oplever en markant stigende efterspørgsel fra kunder, der vil ud at køre og er på udkig efter en let og gennemskuelig løsning. Hos os handler det netop om at gøre processen så ligetil som muligt, så der er kort vej fra intention til bil, siger Kim Gruhl, der er stifter og administrerende direktør hos CORE Leasing.

Fleksibilitet lokker

Transformationen, som i øjeblikket ruller ind over bilmarkedet, har ifølge Jan Lang været medvirkende til at forbrugerne i stigende grad søger fleksibilitet. Han peger på, at elbilernes fremmarch og et skiftende afgiftsregime har gjort bilmarkedet mere uforudsigeligt end tidligere.

– Vi er i en fase, hvor mange gerne vil lease eller leje på korterevarende og fleksible vilkår, og sådan vil det være, så længe der er usikkerhed i markedet. På længere sigt tror jeg, at vi vil se et comeback for flexleasing, men lige nu rammer korttidsleje tidsånden, fordi det tydeliggør, hvem der har ansvaret, og det fjerner risikoen for tab, hvis bilen pludselig falder i værdi, siger Jan Lang.

Menneskelige facetter vinder

CORE Leasing startede som en finansiel rådgivningsvirksomhed, der hjælper kunder med at finde den rigtige bilfinansiering og bil. Den tilgang har givet fodfæste i et marked præget af regeltunge processer og komplicerede aftaler.

– Når kunder ringer, får de fat i et menneske, der kan forklare forskellen på leasing, leje og køb, og som kan rådgive og tage ansvar for, at den aftalte pris holder. Den tillid betyder alt i et marked, hvor mange føler sig låst af papirarbejde og uklare vilkår, siger Kim Gruhl.

Emner

Kategorier


CORE Leasing blev stiftet i 2019 af indehaver og CEO Kim Gruhl, der har mere end 25 års erfaring med premium/luksus-biler. Blandt virksomhedens mærkesager er førsteklasses kundeservice fra behovsafdækning og sparring om udvælgelse af bil, over gennemskuelige priser og aftaler, til assistance med alt omkring aftale og bil samt rettidig opfølgning. www.coreleasing.dk

Kontakt