Data-spild i danske virksomheder går ud over miljøet: Vi har alle et ansvar

Af Martin Schramm, CEO Data Intelligence.

Den grønne omstilling gør, at vores arbejdsdag i stigende grad indeholder krav til bæredygtighed, mindsket CO2-udledning, reduktion af spild, ESG-lovkrav og opgaver afledt heraf. Jeg ved, at dette i fremtiden vil komme til at sætte sit tydelige præg på både strategien og kulturen i danske virksomheder. Men hvad er det for et datagrundlag, vi har, når vi forholder os til emnerne? Har vi det rette grundlag – eller lader vi os lede af mavefornemmelser og træffer beslutninger, som vi formoder gør os mere bæredygtige og CO2-neutrale?

I min erhvervskarriere har jeg besøgt op mod 300 produktionsvirksomheder rundt omkring i landet. Og med de nye briller jeg har fået på i mit virke som CEO i Data Intelligence, kan jeg nu se, at mange produktionsvirksomheder ikke opsamler eller udnytter den data, de ligger inde med. Dog mener jeg, at vi bærer et kollektivt ansvar for at gribe fat i vores egne data, forholde os til dem og forsøge at fremme en mere ansvarlig og miljørigtig produktion.

At man ikke bruger sine produktionsdata effektivt, svarer lidt til, at man i en organisation dropper sit avancerede ERP-system til at samle regnskabstal og blot stoler på støvede Excel-ark og intuition. Eller at man som privat person lader det varme vand løbe, når man er færdig i badet. Det er ulogisk, den måde vi lader værdifulde data strande på.

’Grønne kroner’ ligger og venter

Der ligger så mange ’grønne kroner’ og kilowatt, der kan spares derude. Alle moderne produktionsanlæg styres i dag af PLC’er (Programmable Logic Controllers) eller computere, hvorfra data nemt kan opsamles.

Eller sagt på en anden måde: Mange virksomheder jagter i dag dækningskronerne og forsøger at hente dem i indkøb eller salg – samtidigt med det, bruger man ikke værdifulde produktionsdata til at nedbringe udgifter, der sandsynligvis vil skabe langt større output. Dataene svæver jo alligevel uudnyttet rundt i produktionsmiljøerne. Min undren går derfor på, hvorfor vi så ikke bruger dem til gavn for medarbejderne, miljøet og bundlinjen.

Talrige gange har jeg hørt sætningen: ’Jeg får en god fornemmelse af, hvor godt linjerne kører, når jeg går rundt i produktionen’. Der findes også rigtig mange veldrevne produktioner med dygtige medarbejdere og ledere, så jeg anfægter ikke værdien af erfaringer eller faglige kompetencer. Men jeg vil gerne udfordre, hvorvidt den tilgang er nok i en verden, hvor der konstant stilles nye og højere krav til omstillingsparathed og bæredygtige tiltag.

Vi bør træffe klogere beslutninger

Positivt er det, at løsningen ligger lige for: Det handler i bund og grund om, at der skal laves en strategisk prioritering.

Data har aldrig været mere tilgængelig og pålidelig end i dag. Det kan virke som en kompleks opgave at få opsamlet, visualiseret og analyseret sin data, men der findes digitale løsninger, som løser opgaven. Først når dataene er visualiseret, kan de analyseres og konverteres til handling. Installationen af et dataopsamlingsværktøj koster en brøkdel af f.eks. implementeringen af et nyt ERP-system, men gevinsten kan være enorm.

Optimal udnyttelse af data vil unægteligt blive en del af virksomheders kultur og DNA i fremtiden.
Derfor mener jeg også, at den data, der lige nu svæver uudnyttet rundt i danske SMV’er, og som ikke også bruges aktivt til at fremme en bæredygtig produktion, nedbringe CO2-udledning eller reducere spild, til syvende og sidst ender med at gå ud over vores miljø. Vi har alle et ansvar for at sikre et grønnere produktions-Danmark, og det mener jeg, at vi i højere grad kan, hvis vi lader data - og ikke mavefornemmelser - være drivkraften bag vores beslutninger.