Gå til indhold
Debat: Køb guld inden alt andet krakker

Pressemeddelelse -

Debat: Køb guld inden alt andet krakker


Det er fantastisk, at især de unge er begyndt at investere mere de senere år. Men alt for få sætter pengene i guld, der kan være redningen, når alt andet krakker.

Af Christian Klingenberg, direktør Vitus Guld

Der blev sparet op og investeret af de unge under coronatidens sofaliv. Det viser den seneste rapport fra Finans Danmark, der udkom i foråret, og i løbet af de seneste tre år er antallet af investeringer per måned blandt de 20-29-årige næsten firedoblet.

Det er kun godt, at flere unge er begyndt at investere, for det er på lang sigt meget bedre for privatøkonomien end at lade pengene stå på bankbogen, hvor de selv med mere normale inflationsrater langsomt mister værdi.

Det seneste år har vi haft krig, der har pustet til inflationen og rystet aktiemarkederne verden over. Det har også vist, hvor vigtigt det er at sprede sin risiko – et fast mantra inden for investering. Det gælder dog også om at sprede den risiko ud over andet end aktiemarkedet.

Guld er en forsikring

Ved også at vælge fysiske objekter som mursten, kunst eller guld kan man give sin investeringsportefølje en helt anden diversitet, som sikrer én, hvis nedturen rammer værdipapirerne. Køb guld, siger guldhandleren ikke overraskende. Men det er ligegyldigt, om du køber af mig eller andre. Det er fornuftigt at gøre – særligt i krisetider.

Hvis verden på et tidspunkt virkelig begynder at brænde, når vi til et sted, hvor guldet måske kan være en af de ganske få ting, der har reel værdi. Derfor er guldet en forsikring. Det bliver ikke påvirket af samme faktorer som aktiemarkedet, kan sælges verden over og vil med overhængende sandsynlighed altid have en værdi. Det har det haft i årtusinder, hvilket man ikke just kan sige om nogen aktie.

Man skal absolut ikke konvertere alle sine værdier til guld – det mener selv ikke en guldhandler – men det er fornuftigt at lægge fem, ti eller i krisetider måske endda femten procent af sine investeringsværdier et andet sted end på aktiemarkedet eller bankbogen. Hvis risikoen skal spredes mest muligt, skal der også købes guld.

Related links

Emner

Kategorier


Vitus Guld er en danskejet guldopkøber, som siden 2010 har ekspederet over 100.000 kunder med både køb og salg af ædelmetaller både online og i fysiske butikker. Læs mere om Vitus Guld.

Kontakt

Christian Klingenberg

Christian Klingenberg

Direktør, Vitus Guld (+45) 89 80 12 34

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S
Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum