DEBAT: Læsevejledere skal sættes i spil for at løfte læseindsatsen

Læsevejledere i grundskolen har ikke tilstrækkeligt tid til at sikre, at læseniveauet højnes på tværs af fag og klassetrin.

Af Mathilde Aakjær Mikkelsen, læringsansvarlig hos læsetræningsplatformen FrontRead

Nye studier viser markante fald i danske elevers læsekompetencer. For at højne læseniveauet i grundskolen har skolernes læsevejledere brug for flere ressourcer og en større rolle i igangsættelsen, udviklingen og evalueringen af skolens pædagogiske tiltag.

Som læringsansvarlig hos læsetræningsplatformen FrontRead har jeg været i dialog med læsevejledere fra to tredjedele af landets folkeskoler. Jeg hører fra læsevejledere over en bred kam, at de ikke føler sig mødt og forstået i, hvor stor og kompleks en opgave, de og grundskolen står over for i forhold til at løfte læseindsatsen. Læsevejlederne savner tid og ressourcer til at kunne arbejde fokuseret med at styrke læseindsatsen på skolerne.

Problemet er særligt stort lige nu, hvor de kommunale kasser mange steder er lukket i for nye læremidler og initiativer på grund af besparelsesbehov og usikkerhed omkring inflation. Det betyder, at læsevejlederne ikke har mulighed for at løse opgaven med at udvikle skolens læremiddelsamling, som de ønsker, og som den er beskrevet i bekendtgørelsen om folkeskolens pædagogiske læringscentre fra 2022.

Læsevejlederne kan løfte skolen som helhed

Læsevejledere er uddannet i at understøtte lærerne og diagnosticere, udvikle og evaluere, hvor eleverne er i deres læseudvikling. Mere overset er det, at læsevejledernes faglige kompetencer rækker ud over at understøtte den enkelte lærer og elev til også at løfte læsefærdighederne hos ALLE elever i skolen.

Læsevejledere landet over udtrykker et ønske om at indgå i større udviklingsprojekter og have muligheden for at tænke kreativt i forhold til undervisningsmidler og -tilgange på skolen. De ønsker i højere grad at trække på deres faglige kompetencer og have ressourcer til at identificere og løse alle elevers læseudfordringer.

Som det er nu, løser læsevejlederne stadig primært enkeltopgaver frem for at indgå i flerstrengede indsatser. Det på trods af, at de pædagogiske læringscentres 2022-bekendtgørelse beskriver, at grundskolens læsevejledere skal påtage sig en lederrolle.

Der er ingen quickfix

Når læsevejlederne udtrykker frustration over manglende ressourcer, er det en væsentlig pointe, at der ikke er tale om quickfix, når det kommer til at styrke læseindsatsen på skolerne. Reformkommissionen har anbefalet, at der årligt sættes 650 millioner kroner af til intensive undervisningsforløb i små hold inden for læsning, men det kan ikke stå alene. At løfte læseindsatsen, som er så afgørende for elevernes præstation på tværs af fag og klassetrin, kræver en kontinuerlig og langvarig investering.