Gå til indhold

Pressemeddelelse

DEBAT: Lange ventetider efterlader patienter med hårtab i et tomrum

Mange patienter med hårtab oplever, at ventetid og mangel på specialister gør, at deres problem ikke tages alvorligt. Det lægger pres på private klinikker og fastholder hårtab som et tabu i samfundet.

Af Leif Anker Nielsen, stifter og direktør af Pilorum Hårklinik

Hårtab er for mange et følsomt og sårbart emne. Det kan være udløst af hormonelle forandringer, sygdom, medicinbivirkninger eller psykisk pres. Nogle rammes efter en eksamensperiode, andre efter en skilsmisse eller et dødsfald. Fælles for mange er, at der faktisk findes behandling – men kun hvis man kommer i gang i tide.

Og mange patienter oplever desværre at stå uden muligheder for at få hjælp i tide. Praktiserende læger giver ofte udtryk for, at de mangler viden, og skal man henvises til en hudlæge er ventetiden i gennemsnit 19 uger i skrivende stund ifølge tal fra Sundhed.dk

For patienter med begyndende hårtab betyder det, at de ofte er for sent ude, da man kun har et relativt kort vindue på cirka et halvt år til at nå at bremse eller standse udviklingen. Samtidig er hudlæger sjældent specialister i hårtab, og mange patienter fortæller, at de oplever at blive sendt frem og tilbage uden et klart svar på, hvad der kan hjælpe.

Vi møder mennesker, som i månedsvis har prøvet sig frem med forskellige produkter uden effekt. Flere har brugt både tid, penge og energi på løsninger, der ikke virker, og mange beskriver, at de føler sig efterladt i et tomrum, hvor hjælpen enten kommer for sent eller kun kan findes privat. Når de til sidst søger hjælp, er hårtabet ofte så fremskredet, at det kræver mere indgribende behandlinger, end det havde behøvet, hvis havde man fået kvalificeret rådgivning i tide.

Vi hører også jævnligt fra læger, at de er frustrerede over at stå uden redskaber på et område, hvor de mangler viden og klare retningslinjer. Nogle råder patienterne til at kontakte en privat klinik, selvom de kan ikke kan give en officiel henvisning.

Tag hårtab alvorligt

Hårtab er ikke kun et kosmetisk problem. Det kan være en stor psykisk belastning. Vi taler med patienter, som føler sig tabuiserede og ikke tør dele deres oplevelser, fordi de frygter ikke at blive taget alvorligt. Når hårtabet er stressrelateret, kan det ovenikøbet skabe en ond spiral, hvor stressen forværrer problemet, og problemet øger stressen.

Konsekvenserne er tydelige. Patienter tabes mellem stolene, læger føler sig magtesløse, og private klinikker bliver i stigende grad det eneste sted, patienterne kan få hjælp. Derfor er det tid til politisk handling. Vi har brug for bedre viden, klare retningslinjer og hurtigere adgang til specialiseret hjælp. Patienter med hårtab fortjener, at deres problem blive taget alvorligt.

Emner

Kategorier


Pilorum Hårklinik, som blev stiftet i 2016, er specialiseret i at hjælpe mennesker, som lider af hårtab, med udgangspunkt i den enkeltes behov og ønsker. Pilorum Hårklinik har klinikker i Aarhus, Odense og København. www.pilorum.dk

Kontakt

  • Leif Anker Nielsen, CEO, Pilorum Hårklinik.png
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .png
    Størrelse:
    2752 x 1536, 5,73 MB
    Download