Gå til indhold
Der er rift om de danske campingpladser – men færre ankommer med campingvogn

Pressemeddelelse -

Der er rift om de danske campingpladser – men færre ankommer med campingvogn

Mens bestanden af campingvogne er dalet i Danmark, vinder nye campingformer frem. Særligt hytter og autocampere har haft fremgang på danske campingpladser ifølge en ny rundspørge fra DK-CAMP.

Flere millioner mennesker strømmer årligt til de danske campingpladser, hvor det samlede antal overnattende i januar til november er steget med 10 procent de seneste fem år, viser Danmarks Statistik. I en ny rundspørge fra campingforeningen DK-CAMP angiver de fleste campingpladser at have haft fremgang i hytter og autocampere i perioden. Det gælder for 86 procent af campingpladserne. Til gengæld er den danske bestand af campingvogne reduceret med cirka 20 procent siden dens storhedstid i 2010’erne og frem til 2023 ifølge Danmarks Statistik.

Tendensen hænger sammen med et øget behov for fleksibilitet, fortæller Steen Pedersen, der er landsformand hos DK-CAMP, en forening af over 200 campingpladser med tæt på 40.000 overnatningsmuligheder.

– Campingvognen er stadig yndet og foretrukket af nogle, men i dag vil mange hellere booke en hytte eller leje et græsareal til autocamperen. Den klassiske campingvogn er ikke nær så praktisk set i forhold til den moderne campists behov. Vi oplever, at nutidens campist foretrækker en større grad af fleksibilitet og frihed end førhen. Det skal være nemt at skifte destination, ferieform og rejse mellem landegrænser, vurderer Steen Pedersen og tilføjer:

Tendensen kan være forstærket af, at mange har holdt ferie i Danmark de senere år, hvor vi har fået nye kunder fra chartersegmentet, der ofte lægger mere vægt på en fleksibel ferietilgang.

Nye bookingmuligheder øger fleksibiliteten

Ifølge Steen Pedersen har nye bookingmuligheder gjort det nemmere at have en fleksibel tilgang til camping i Danmark. Danskerne bruger DK-CAMP’s bookingportal til at få overblik over de danske campingpladser og til- og fravælge filtre alt efter ønske om for eksempel destination, overnatningsform og aktivitetsmuligheder.

Bookingportalen kan have bidraget til efterspørgslen på nye campingformer, fordi den synliggør, at camping findes i mange forskellige udformninger og ikke nødvendigvis indbefatter en campingvogn. Der er kommet en større diversitet hos campingpladsernes gæster, og det glæder mig som landsformand, siger Steen Pedersen og tilføjer:

Vi bestræber os på at opfylde alle gæsters behov, uanset om de er til kortspilshygge i forteltet eller et glas bobler på luksushyttens terrasse.

Related links

Emner

Kategorier


DK-CAMP er en sammenslutning af mere end 200 selvstændige campingpladser med tæt på 40.000 overnatningsmuligheder i Danmark. Foreningen driver Danmarks største bookingportal for camping og har til formål at bringe campinggæster og -pladser sammen. www.dk-camp.dk

Kontakt

Steen Pedersen

Steen Pedersen

Direktør +45 75 71 29 60

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S
Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum