Gå til indhold
Bilens airconditionanlæg mister løbende kølemiddel over tid, og man bør derfor få anlægget kontrolleret jævnligt. Foto: PR.

Pressemeddelelse

Elbiler mister rækkevidde i sommervarmen på grund af manglende kølemiddel

Mange elbilejere risikerer at få sig en slem overraskelse i den danske sommer. Hvis der ikke kølemiddel nok på bilen, går det nemlig ud over rækkevidden – og man opdager det ikke så let.

Flere danskere end nogensinde før kører i elbil, og der er i dag omkring 600.000 elbiler på de danske veje. I takt sommerens komme og stigende temperaturer sættes bilens kølesystem under større pres. Mange elbilister er dog ikke klar over, at for lidt kølemiddel i bilens airconditionanlæg kan koste dyrt på rækkevidden – særligt fordi problemet kan være svært at opdage i det danske klima. Det forklarer Lasse Dahl-Pedersen, der er indehaver af Taulov Autoværksted, som er medlem af værkstedskæden AutoPartner.

– Mange tror fejlagtigt, at aircondition kun handler om komfort i kabinen, men ved elbiler bruges anlægget også til at regulere temperaturen på batteriet og andre elektriske komponenter. Når anlægget mangler kølemiddel, bliver kølingen mindre effektiv, og bilen skal bruge mere energi på at holde systemerne på den rette temperatur, siger Lasse Dahl-Pedersen og uddyber:

– Det går direkte ud over strømforbruget og dermed rækkevidden. Der bliver ganske enkelt færre kilometer på en opladning, og mange elbilister opdager slet ikke, at de mangler kølemiddel, fordi anlægget typisk stadig godt kan køle kabinen nogenlunde ned i det danske klima.

Kan føre til større slid

Bilens airconditionanlæg mister løbende kølemiddel over tid, og man bør derfor få anlægget kontrolleret jævnligt – også selvom det godt kan holde kabinen kølig. Udover at påvirke rækkevidden kan utilstrækkelig køling også føre til større belastning af bilens komponenter.

– Når anlægget skal arbejde hårdere for at køle, slider det mere på både kompressor og de elektriske systemer. I værste fald kan mangelfuld køling være med til at forkorte levetiden på komponenter som batteriet, og det kan hurtigt blive en dyr affære, siger Lasse Dahl-Pedersen.

Af samme årsag anbefales det også, at elbilister får efterset airconditionanlægget som en fast del af bilens service, særligt inden sommerferien og længere køreture.

– Mange tænker på dæk, opladning og rækkevidde, når de gør elbilen klar til ferie, men kølesystemet bliver ofte overset. Det er bare vigtigt at huske, at aircondition i en elbil ikke kun handler om komfort, men også om bilens effektivitet og drift, siger Lasse Dahl-Pedersen.

Emner

Kategorier

Regions


AutoPartner er en landsdækkende kæde bestående af over 240 frie autoværksteder, der servicerer og reparerer din bil efter bilfabrikkernes forskrifter og anvender reservedele af original kvalitet. www.autopartner.dk

Kontakt