Pressemeddelelse -
ESG- og strategispecialisterne Wibergis Consulting bliver en del af Redmark
Med stor ekspertise indenfor ESG, strategi og forretningsanalyse er indlemmelsen af Wibergis et led i Redmarks strategiske plan for at realisere ambitionen om at blive ejerledernes foretrukne rådgiver.
Revisions- og rådgivningshuset Redmarkudvider forretningen med konsulentvirksomheden Wibergis Consulting. Det sker som et afgørende led i virksomhedens ambition om at blive ejerlederes foretrukne rådgiver. Wibergis, der skifter navn til Redmark Consulting, bringer stærke kompetencer med indenfor ESG, strategisk forretningsudvikling og analyser.
– Strategi og ESG er ydelser, der er blevet essentielle for vores kunder. Derfor har det længe været et strategisk mål for os at få ejerskab over netop de kompetencer. Med Wibergis Consulting får vi specialister på områderne, og samtidig har de bevist, at de kan drive en god og sund rådgivningsvirksomhed indenfor ESG og strategiudvikling, som vi tror på, at vores kunder i øget omfang vil efterspørge på sigt, siger Morten Ryberg, direktør og partner i Redmark.
Wibergis Consulting bliver fremover drevet som en integreret del af Redmarks rådgivningsforretning, og alle ansatte vil fortsat være en del af virksomheden.
– Vi er som virksomhed klar til at tage det næste skridt, og vi har store ambitioner. For os er Redmark den helt rette partner, der kommer med nogle rammer, muskler og faglige kompetencer, der vil være med til at løfte os yderligere både fagligt og forretningsmæssigt. Det giver os mulighed for at sætte fart på, siger Anders Schaltz, partner og direktør i Wibergis Consulting.
Fra data til handling
Siden Wibergis Consulting blev stiftet i 2019 har virksomheden specialiseret sig i rådgivning, der kombinerer markedsanalyser, kundeindsigter og organisationsudvikling, med et fokus på at omsætte analyser til handling.
– Vi har bevist, at vores tilgang til strategi virker i SMV’er, fordi vi bygger vores rådgivning på dyb indsigt i ejerledernes virkelighed gennem reelle data og konkrete udfordringer og prioriteter. Som en del af Redmark får vi nu styrket vores kapacitet til at udvikle skræddersyede løsninger med endnu større præcision og effekt. Det er et nødvendigt skridt for at realisere vores langsigtede ambitioner, siger Anders Schaltz. Han uddyber:
– Vores oprindelige kerneområde var strategi og markedsanalyse, men i takt med markedets udvikling og et stigende behov blandt kunderne, integrerede vi ESG som en ydelse. Det er nu et essentielt forretningsben for os.
Wibergis’ evne til at levere strategiske løsninger og ESG-rådgivning til SMV’er har været drivkraften bag Redmarks interesse. Med Redmark Consulting kan de nu tilbyde deres kunder en løsning, der rummer både strategi, økonomi og ESG.
– Efterspørgslen på ESG-rådgivning og strategiudvikling er kommet for at blive og vil kun blive større. Virksomheder skal skabe en balance mellem strategiske mål, bæredygtighed og økonomiske måltal. En samlet rådgivning er værdifuld for vores kunder, da den skaber sammenhæng mellem forretningsbenene. Derfor er det essentielt for vores forretningsmodel, at vi understøtter alle ben i virksomhedernes forretningsudvikling, siger Morten Ryberg.
Et signal til markedet
Opkøbet af Wibergis Consulting sker på et tidspunkt, hvor Redmark er i gang med at formulere strategien for de kommende år, og et af målene er vækst.
– Vi ønsker at fortsætte væksten fra de seneste år. Det vil sende et stærkt signal til markedet, og opkøb spiller en central rolle i vores mål om at være ejerledernes foretrukne rådgiver. Det skal dog kun ske med de rette partnere, der deler vores værdier og forståelse for kundesegmentet. Derfor er vi åbne, men med fornuft bag handlingerne, siger Morten Ryberg.
Related links
Emner
Kategorier
Regions
Redmark er en af landet største rådgivnings- og revisionsvirksomheder med syv afdelinger og mere end 400 medarbejdere. Redmark er landsdækkende med kontorer i Aalborg, Hadsund, Randers, Viborg, Hadsten, Aarhus og København. Læs mere på www.redmark.dk