Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Familievirksomheden Mørchs Automobiler går med i kædesamarbejde

Mørchs Automobiler i Nørresundby er fra 1. oktober en del af den landsdækkende værkstedskæde CarPeople. Den efterhånden 60 år gamle familievirksomhed stopper samtidig nysalg af Kia.

Nye vinde blæser ind over Anders Mørchs Vej i Nørresundby. Her har Mørch-familien, der endda har lagt navn til vejen, drevet bilforretning siden 1965. Nu tager de familieforetagendet med ind i CarPeople-familien.

– Vi har leget med tanken om kædesamarbejde i en rum tid, men det skulle være CarPeople, hvis det skulle være. Det er simpelthen det eneste match for os og en forretning på vores størrelse, og så er det et kvalitetsstempel, der matches vores, fortæller direktør i Mørchs Automobiler Jens Krogh, der driver forretningen sammen med sønnen Christian Krogh.

Nysalg af Kia stopper – Suzuki bliver

Mens det nye samarbejde begynder, stopper samarbejdet med Kia, mens titlen som nyforhandler af Suzuki består. Kia-kunder kan dog fortsætte med service og garanti på adressen.

– Vi har ikke tidligere kunnet tilbyde service og vejhjælp til brugtvognskunderne, men det kommer vi til nu via det nye samarbejde, og det er vi selvfølgelig rigtig glade for. Brugte biler fylder tiltagende hos os, forklarer Jens Krogh, der har været del af forretningen siden 1976 og i den grad har set branchen og verden forandre sig.

– Det var min svigerfar, Andreas Mørch, der startede forretningen i sin tid som brugtvognsforhandler. Da jeg kom ind, blev det en nyvognsforretning, og i dag kører vi begge dele, efter i mange år at have fokuseret mest på nye biler, lyder det fra Jens Krogh.

Hos CarPeople glæder man sig over at tage et nyt medlem ind i familien.

Det er uden tvivl store udfordringer for fremtidens autobranche. For forhandlerne handler det om sikre sig indtjening og holde omkostningerne nede, og det kan gøres lettere i et fællesskab. Vi er glade for at tage en sund og stærk familievirksomhed som Mørchs ind i CarPeople, siger Finn Overgaard Thomsen, der er kædechef i CarPeople.

Familievirksomhed med stort F

Bag bilhusets moderne bygninger, hvor den ene huser det store værksted med karosseri- og skadesafdeling, og den anden et showroom på omtrent 900 kvadratmeter, gemmer sig en gammel gård på Anders Mørchs Vej. Den har været i familien siden 1800-tallet, og Anders Mørch, der i sin tid har lagt navn til vejen, var således Christian Kroghs tipoldefar.

– Vi skal holde fast i, at vi er en familievirksomhed. Det har en værdi og en selvstændighed, som bliver et hundrede procent respekteret i vores nye samarbejde, forklarer Jens Krogh, der for nuværende sidder i direktørstolen, mens Sønnen Christian Krogh har ansvaret som daglig leder og desuden beskæftiger sig i salget.

Et generationsskifte ligger i kortene, men for nu gælder dem om at komme godt i gang med Carpeople, mener de begge.

Related links

Emner

Kategorier

Regions


CarPeople er en landsdækkende kæde af autoforhandlere og værksteder, der udfører alle former for reparationer og service af din bil. CarPeople tilbyder blandt andet vejhjælp, online booking, landsdækkende garanti, lånebil og meget mere. www.carpeople.dk

Kontakt