Gå til indhold
Festool lancerer nye Bluetooth høreværn GHS 25 I. De opfylder kravene til professionelle høreværn ifølge EU-standarden EN352. Foto: Festool.
Festool lancerer nye Bluetooth høreværn GHS 25 I. De opfylder kravene til professionelle høreværn ifølge EU-standarden EN352. Foto: Festool.

Pressemeddelelse -

Festool vil beskytte håndværkernes hørelse med ny type høreværn

Byggepladser er et af de mest støjfyldte miljøer. For at gøre det nemmere for professionelle at beskytte deres hørelse har værktøjsproducenten Festool udviklet en ny type sikkerhedsgodkendte Bluetooth høreværn.

Der anmeldes godt 2000 høreskader til Arbejdsskadestyrelsen om året, og for ansatte i jern- og metalindustrien, træindustrien samt bygge- og anlægsindustrien, som er de mest udsatte grupper, er det særdeles vigtigt at beskytte ørerne, så man undgår varig høreskade.

For at imødekomme de mange professionelle der har behov for støjbeskyttelse, har Festool netop lanceret de nye Bluetooth høreværn GHS 25 I. De opfylder kravene til professionelle høreværn ifølge EU-standarden EN352, og man kan samtidig tale med sine kollegaer, mens man har høreværnet, der er formet som ørepropper, i.

– Høreværnet skal opfylde nogle helt specifikke behov med hensyn til sikkerhed og praktik. Når du er på en byggeplads, er det ofte nødvendigt at have høreværn på hele dagen, og så er det en irritationsfaktor, hvis du skal tage det af, hver gang du skal tale med en kollega eller lignende. Derfor har vi udviklet høreværnet med en mikrofonteknologi, hvor man hører det, man vil høre. Lyde under det sikre støjniveau såsom tale kan man opfange, mens lyde over de skadelige 80 dB bliver blokeret, forklarer Paw Mikkelsen, tømrer og produktspecialist hos Festool.

Sikkerhed frem for alt

At høre musik under arbejdet er populært, men ligesom ved høj støj, skal man være opmærksom på at beskytte sine ører og undgå for høj musik direkte i ørerne. GHS 25 I høreværnets støjreduktion på 25 dB betyder, at man reducerer behovet for at overdøve omgivende støj, og man kan dermed høre musik på et tilpas niveau.

– Grundet den megen støj er det jo svært at have en radio til at spille en byggeplads op, men med Bluetoothfunktionen er det blevet muligt for håndværkere i støjfyldte miljøer at høre musik i deres høreværn. For at sikre at man ikke forsøger at overdøve støj med et skadeligt højt musiklydniveau, er det altafgørende, at høreværnet lukker ned for den omkringværende støj, så musikken kan holdes på et ikke-skadeligt niveau, siger Paw Mikkelsen.

Udover den indbyggede Bluetooth er høreværnet designet med en mikrofon, der er særligt udviklet til at undertrykke baggrundslyde og derved gør det muligt at føre en telefonsamtale.

GHS 25 I Bluetooth høreværn kommer til salg hos de autoriserede Festool-forhandlere til maj.

GHS 25 I Bluetooth høreværn:

  • - Ledningsfri, små og komfortable
  • IP67-standard beskytter mod støv, vand og sved
  • Ladebeholder til opbevaring og som powerbank
  • 13 timers anvendelse i opladet tilstand
  • Driftstid kan forlænges med 25 timer ved efterladning i ladebeholder
  • Lever op til EU-standarden EN352 for professionelt høreværn

Festool anbefaler, at man altid følger arbejdstilsynets regler om støj på arbejds- og byggepladsen.

Emner

Kategorier


Festool GmbH er en international producent og leverandør af professionelt værktøj, der lægger vægt på kvalitet og pålidelighed. www.festool.dk

Kontakt

Rikke Geert

Presseansvarlig, Festool Danmark ApS PR & kommunikation

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S
Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum