Gå til indhold
Flere tusinde kilo flisegrus hentet på Sjælland: Hus- og haveejere trodser inflationen

Pressemeddelelse -

Flere tusinde kilo flisegrus hentet på Sjælland: Hus- og haveejere trodser inflationen


Der bliver hentet grus til indkørslen og flis til havebedet i lige så høj grad som før krisen på Sjællands materialepladser, der stik mod forventningerne har fremgang i salget i krisetiden.

Det døgnåbne koncept Materialepladsen, der ligger i Ringsted, Næstved, Vordingborg, Helsinge og Roskilde har kørt flere tusinde kilo granit, sten, flis, grus og jord afsted til husejerne trods krisen og et boligmarked, der igen er fladet ud efter et par heftige år.

– Vi er ikke påvirket af nedgangen i boligmarkedet, for folk bruger stadig tid og penge på deres have- og husprojekter. Vi oplever en stor interesse for vores koncept, hvor kunderne selv kan komme og hente det, de skal bruge, og vores omsætning er stigende samlet set, siger Allan Johansen, der er direktør for Materialepladsen A/S, der første gang åbnede i Ringsted i 2014, efterfulgt af Næstved i 2019, Roskilde i 2021, Vordingborg i 2022 og senest den helt nye plads i Helsinge, som åbner i april 2023.

De mest pressede køber mindre

Det er hus- og haveprojekterne såsom muld til højbede, flisegrus belægning under nye fliser på terrassen, grus til indkørslen, granit som pynt i haven og topdressing til at udjævne uligheder i græsplæne, der typisk handles ind til hos Materialepladesen. Den type projekter prioriteres af husejerne, også selvom krisen kradser, forklarer livsstilsekspert Mads Arlien-Søborg.

– Mange husejere har været ramt på energipriserne i stor grad, og det er heller ikke dem, der har været ved at gå fra hus og hjem på grund af gasretningen, der går ud og køber stort ind til nye haveprojekter. Men den måde, vi bruger haven på, har ændret sig siden corona, og det behøver ikke være kæmpeprojekter til mange penge, når vi investerer i haven. Den er blevet et frirum, hvor vi gør ting af lyst og ikke af sur pligt. Haven giver os energi i stedet for at tage den og er derfor den perfekte kur mod krisetider, siger Mads Arlien-Søborg.

Ikke mere end man skal bruge

Oprindeligt er Materialepladsen en familieejet vognmandsvirksomhed fra 1933, hvor en af de tidligere generationer fandt på at lade to bunker perlesten og ærtesten ligge på parkeringspladsen, så kunderne selv kunne forsyne sig. Bunkerne er vokset med tiden og omfatter i dag både granit, sten, grus, flis, sand, jord og muld.

– Dengang kom kunderne og vejede deres varer og lagde pengene i en kuvert, som man smed ind i huset, og det system kørte vi faktisk med i flere år. I dag er alt digitalt, alle pladserne er ubemandede, og man vejer stadig selv. Konceptet er er lige til, og det er fleksibelt. Man bruger bare pladsens læssemaskine gratis og køber ikke mere, end det man skal bruge. Det sætter kunderne pris på, siger Allan Johansen.

Det er dog ikke alle kunderne, der selv kører ud og vejer og henter materialerne. Online tilbyder Materialepladsen 42 forskellige produkttyper, der leveres på dag-til-dag-basis gennem vognmandsvirksomheden, der i dag kører separat ved siden af Materialepladsen og leverer til hele Sjælland samt brofaste øer med undtagelse af Fyn.

Related links

Emner

Kategorier

Regions


Materialepladsen er en døgnåben plads, der sælger hus- og havematerialer til private og erhverv, beliggende i Ringsted, Næstved, Roskilde, Helsinge og Vordingborg. Materialepladsen A/S har eksisteret siden 2014 og leverer i dag granit, sten, grus, sand, jord, flis mm. på dag-til-dag basis til hele Sjælland samt omkringliggende brofaste øer med undtagelse af Fyn. Læs mere om Materialepladsen.

Kontakt

Allan Johansen

Administrerende direktør, Materialepladsen (+45) 21 42 09 60

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S
Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum