Forsker: Vestjylland er det bedste sted i verden til grøn energiproduktion

Når klima, infrastruktur og befolkningstæthed tages i betragtning, er Vestjylland det bedste sted på kloden for vindenergi. For at indfri det vestjyske potentiale på området er der dog brug for flere energiingeniører.

Blot 12 nye kommercielle vindmøller blev ifølge det nye Energibarometer for 2024 fra Green Power Denmark opført i Danmark sidste år. Dermed var 2024 det tredje dårligste år for opsætning af landvindmøller siden 2016. Ifølge Peter Enevoldsen, der er forsker og professor inden for energiteknologi på Aarhus Universitet, er der dog rigtig gode grunde til at udbygge netop produktionen af landvind betydeligt – særligt i Vestjylland, der rummer et helt unikt potentiale.

– Forholdene i Vestjylland til at producere vind kunne ikke være bedre. Ud fra en såkaldt socioteknisk betragtning, hvor vi tager højde for parametre som klimatiske forhold, naboer, befolkningstæthed, naturbeskyttelse, jordbundsforhold og infrastruktur som el- og vejnet, findes der ikke et mere fordelagtigt sted på kloden, siger Peter Enevoldsen og uddyber:

– Befolkningstætheden er lav, så der er masser af plads til vindmøller på land, og samtidig er der lige så gode vindforhold som ude på havet, men uden de høje omkostninger forbundet med at skulle opsætte vindmøllerne på havet. Infrastrukturen er god, og den lokale ekspertise er tilmed også til stede.

Behov for flere energiingeniører

At potentialet for at producere og håndtere grøn energi i Vestjylland er stort understøttes blandt andet af en ny analyse fra Green Power Denmark, der ser på Danmarks potentiale for konkurrencedygtig grøn brintproduktion. Ifølge analysen kan grøn brintproduktion bidrage til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark og samtidig styrke både EU’s konkurrenceevne og energiuafhængighed.

For at understøtte udviklingen har Aarhus Universitet i Herning styrket sin diplomingeniøruddannelse i elektrisk energiteknologi med en specialisering i Digital Energy. Med henblik på at tiltrække flere studerende – blandt andet dem der ikke har mulighed for at flytte til en universitetsby – udbydes uddannelsen som onlineforløb.

– Hele samfundet bliver i stigende grad elektrificeret, og inden for de næste fem år skal vi fordoble vores elforbrug og inden 2050 bruge cirka fire til seks gange mere el. I 2030 kommer vi til at mangle 5000-7000 ingeniører inden for el-industrien. Det betyder, at omstillingen kommer til at ske langsommere end forventet, siger Björn Andresen, der er professor og sektionsleder ved Institut for Elektro- og Computerteknologi – Electrical Energy Technology hos AU Herning, og understreger:

– Der er ingen tvivl om, at de store PtX-projekter kommer til Vestjylland, men vi risikerer at miste vores førerposition inden for vedvarende energi, hvis vi ikke har nok af den rigtige arbejdskraft.

Fremtidens skibsfart tanker grønt i Esbjerg

Gennem årene er den arktiske havis svundet ind, hvilket har gjort nye sejlruter mellem Asien og Europa mulige. Traditionelt går turen gennem Suezkanalen, men fremadrettet kan der spares tusindvis af sømil ved at sejle gennem Nordøstpassagen. Når man kigger længere ud i fremtiden, skaber netop den rute et interessant dansk perspektiv forbundet med Esbjerg Havn, som ifølge havnedirektør Dennis Jul Pedersen kan blive et knudepunkt for den globale handel mellem Europa og Asien.

– Shippingruterne går i dag syd om Europa, men når man i stigende grad begynder at sejle gennem Nordøstpassagen, er Esbjerg Havn den nordligste lokation med de nødvendige bunkerkapaciteter og direkte adgang til det Europæiske transportnetværk. Esbjerg vil for en betydelig del af den globale skibsfart blive stedet, hvor der i fremtiden skal tankes grønne brændstoffer, der kan produceres af vindenergi på danske PtX-anlæg.