Gå til indhold
Fra højre: Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, Lars Rosgaard EUSUSO, Deodatta Deshpande  og Ambassadør Freddy Svane efter underskrivningen var gjort. Foto: Gemidan Ecogi A/S
Fra højre: Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, Lars Rosgaard EUSUSO, Deodatta Deshpande og Ambassadør Freddy Svane efter underskrivningen var gjort. Foto: Gemidan Ecogi A/S

Pressemeddelelse -

Gemidan Ecogi A/S fortsætter globalt aftryk med stort salg i Indien

Gemidan Ecogi A/S fortsætter deres internationale fremdrift og sælger nu deres egenudviklede teknologi til den Indiske virksomhed Thermax Bioenergy Solutions Private Limited. En MOU blev den 21. februar underskrevet under overværelse af Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.

Gemidan Ecogi A/S, der udvikler forbehandlingsanlæg til organisk affald og eksporter teknologien, har nu solgt et Gemidan forbehandlingsanlæg til mad og organisk affald til Thermax Bioenergy Solutions Private Limited i Indien.

Handlen er banebrydende og blev bevidnet af Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens under et besøg i Indien i sidste uge. Salget blev gennemført i samarbejde med Eususo Denmark ApS, der er Gemidan Ecogis salgspartner på det indiske marked.

Det internationale salg af Gemidan forbehandlingsteknologien repræsenterer en betydelig milepæl for både Gemidan Ecogi A/S og Thermax Bioenergy Solutions Private Limited i deres fælles bestræbelser på at fremme bæredygtig affaldshåndtering og genanvendelse af ressourcer i Indien.

Vi er stolte af at kunne bidrage til Indiens indsats for at fremme en mere bæredygtig affaldshåndtering gennem vores avancerede, robuste og fleksible Gemidan-teknologi. Dette partnerskab markerer et skridt fremad i vores mission om at levere innovative løsninger til globale udfordringer inden for affaldsbehandling og miljøbeskyttelse, udtaler direktør for Gemidan Ecogi A/S, Lars Ravn Nielsen.

Bæredygtighed på tværs af landegrænser

Gemidan-teknologien, der er designet til at forbehandle organisk affald, er en del af en bredere bestræbelse på at reducere mængden af uudnyttet affald og dermed minimere miljøpåvirkningen ved at sende de organiske ressourcer tilbage i et cirkulært kredsløb. Dermed kan Gemidan Ecogi tilbyde sine kunder bedre og mere fleksibel forbehandling af affaldet.

Denne transaktion understreger Gemidan Ecogi A/S’ engagement i at udvide sit globale fodaftryk og fremme bæredygtig udvikling på tværs af landegrænser. Det flugter med Udenrigsministeriets og Danmarks interesse i handelsmæssigt at være mindre afhængig af enkelte lande og samarbejde med flere forskellige lande.

Glad for at dansk erhvervsliv er så stærkt til stede i Indien - især inden for den grønne omstilling. Vigtigt for både dansk vækst og reducering af CO2-udledningen. Godt møde i dag med bl.a. cBrain, Rambøll & EUSUSO i New Delhi, skrev Udenrigsminister,Lars Løkke Rasmussen på X samme dag, som handlen fandt sted.

Related links

Emner

Kontakt

Lars Ravn Nielsen

CEO/Direktør, Gemidan Ecogi +45 20 62 22 22

Nanna Inge Toft Jespersen

Kommunikationssansvarlig, Gemidan A/S og Gemidan Ecogi A/S +45 40 64 80 17

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S
Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum