Gå til indhold
For at skabe plads til udvikling og produktion af brændstofsystemer til blandt andet fremtidens ammoniak- og metanoldrevne skibe udvider Eltronic FuelTech på hovedkontoret i Hedensted og flytter samtidig produktionen i Korea til større lokaler. Foto:
For at skabe plads til udvikling og produktion af brændstofsystemer til blandt andet fremtidens ammoniak- og metanoldrevne skibe udvider Eltronic FuelTech på hovedkontoret i Hedensted og flytter samtidig produktionen i Korea til større lokaler. Foto:

Pressemeddelelse -

Grøn skibsfart: Eltronic FuelTech udvider i Hedensted og opruster produktionen i Korea

For at skabe plads til udvikling og produktion af brændstofsystemer til blandt andet fremtidens ammoniak- og metanoldrevne skibe udvider Eltronic FuelTech på hovedkontoret i Hedensted og flytter samtidig produktionen i Korea til større lokaler.

Med Laura Mærsk blev verdens første metanoldrevne containerskib for nylig en realitet. For at skabe plads til udvikling af nye brændstofsystemer opruster Eltronic FuelTech nu med en udvidelse af faciliteterne i Hedensted med en ny kontor- og kantinebygning på i alt 2944 kvadratmeter. Den nye bygning, der opføres af Eltronic Group, er på tre etager med plads til i alt 190 medarbejdere og forventes at stå færdig i oktober 2024.

I forbindelse med udvidelsen på hovedkontoret færdiggøres også det eksisterende 10.000 kvadratmeter store udviklings- og testcenter, hvor man i dag allerede arbejder med fremtidens X-to-power teknologi.

– Der er ingen tvivl om, at metanol og ammoniak er fremtiden, når det kommer til grøn skibsfart. Med udvidelsen på hovedkontoret kommer vi til at stå endnu stærkere og bedre rustet til at understøtte efterspørgslen, som kun kommer til at stige fremadrettet, siger Louise Andreasen, administrerende direktør i Eltronic FuelTech.

Oprustning er også et nøgleord, når det kommer til den koreanske afdeling, hvor man per 1. juli 2023 flyttede den nuværende koreanske produktion til større lokaler i byen Yangsan. De nye faciliteter rummer både administration, produktion, lager og træningsfaciliteter.

Nogle af de kerneprodukter, vi i dag producerer i Hedensted, flytter vi til Korea for at komme tættere på kunderne derude. Dermed frigiver vi mere plads til at udvikle, teste og fokusere på udviklingen af fremtidige produkter inden for metanol og ammoniak i Hedensted, understøtter Louise Andreasen.

Fremtidens teknologi klar til markedet

Tidligere på året blev der gennemført succesfulde test, hvor forbrændingen af ammoniak blev udført på en MAN B&W totakts 4T50ME-X type motor. Eltronic FuelTech har udviklet det tilhørende forsynings- og sikkerhedssystem i samarbejde med MAN Energy Solutions, DTU og det norske klassifikationsselskab DNV. Dermed er teknologien, der gør det muligt at anvende ammoniak som skibsbrændstof, klar til næste skridt i retning af kommerciel produktion.

– Det er først nu, vi har teknologien, så vi sikkert kan håndtere ammoniak som brændstof, og det er et enormt gennembrud i vores færd mod en grøn skibsfart, for ammoniak er blandt de få brugbare brændstoffer, hvis vi skal opnå zero-carbon shipping. Vi oplever allerede, at efterspørgslen er til stede i markedet, og så snart motoren sættes i produktion, er vi også klar med både forsynings- og sikkerhedssystemet, siger Louise Andreasen.

MAN Energy Solutions er leder af udviklingen af ammoniakmotoren i det såkaldte AEngine-projekt, mens Eltronic FuelTech står for udviklingen af systemerne, der gør, at ammoniakken kan føres sikkert fra tank til motor. Ved brug af ammoniak stilles der større sikkerhedskrav end ved andre brændstoffer, hvilket betyder, at alt i installationsområdet dobbeltsikres, så sikkerheden på skibet aldrig kompromitteres.

– Præcis som tilslutningen til grøn metanol er steget markant på det seneste, bliver ammoniak kæmpestort i de kommende år. Med vores erfaring og ekspertise på området kan vi sørge for, at brændstoffet kommer sikkert fra tank til motor, og det kan bane vej for betydeligt mindre i CO2-udledning fra skibsfart, siger Louise Andreasen.

Den færdige ammoniakmotor forventes at være klar i slutningen af 2024 eller starten af 2025, og teknologien skal også kunne implementeres på skibe i den eksisterende skibsflåde.

Emner

Kategorier


Eltronic FuelTech A/S er en global ingeniørvirksomhed, som udvikler og producerer brændstofsystemer, der gør det muligt for skibe at sejle på grønnere, alternative brændstoffer. Virksomheden med hovedsæde i Hedensted beskæftiger +100 ingeniører, maskinmestre og teknikere, der dækker over en bred specialist- og industrividen. Kundeporteføljen dækker over motorbyggere, rederier og værfter i hele verden, som ønsker danske kvalitetsprodukter, højt dansk serviceniveau samt en mere bæredygtig fremtid indenfor den maritime sektor. I 2018 blev Eltronic FuelTech A/S et selstændigt selskab under Eltronic Group. www.eltronicfueltech.com

Kontakt

Louise Andreasen

Direktør, Eltronic Fueltech (+45) 30 16 88 95

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S
Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum