Pressemeddelelse —
Heras styrker sin låse- og sikringsforretning med overtagelsen af Din Låsesmed A/S
Heras Denmark A/S overtager per femte november 2026 Din Låsesmed A/S. Med overtagelsen bliver Heras landsdækkende indenfor låseservice.
Din Låsesmed A/S har siden 1992 leveret låseservice og sikringsløsninger til private, virksomheder og institutioner. Med base i Åbyhøj har virksomheden opbygget et lokalt kendskab og erfaring med alt fra mekaniske låse og låsesystemer til adgangskontrol og elektronisk sikring.
Med overtagelsen ønsker Heras at bygge videre på denne faglighed og skabe nye muligheder for både kunder og medarbejdere.
– Med overtagelsen bliver vi landsdækkende inden for låse og låseservice. Det er en vigtig milepæl i udviklingen af Heras og giver os et stærkere udgangspunkt for at betjene vores kunder på tværs af landet. Samtidig kan vi tilbyde Din Låsesmeds kunder adgang til vores samlede sikringsløsninger i tråd med vores strategi om at levere 360° sikring, siger Lars Kramer, direktør i Heras Denmark.
Stærkere lokal tilstedeværelse
Heras har allerede flere låsesmedsafdelinger på Sjælland. Med overtagelsen af Din Låsesmed A/S får Heras nu også afdelinger i Aarhus og Aalborg.
Overtagelsen understøtter ambitionen om at være tæt på kunderne med lokal rådgivning, installation og service.
– Låse og adgangsløsninger er en vigtig del af kundernes hverdag. Det kræver dygtige fagfolk, som kender installationerne og kan hjælpe, når behovet opstår. Vi glæder os til at byde vores nye kolleger velkommen og kombinere deres lokale erfaring med de kompetencer, vi allerede har i Heras. Det styrker vores muligheder for at hjælpe både eksisterende og nye kunder, siger Klaus Honoré, Director of Operations East i Heras Denmark A/S.
Din Låsesmed A/S blev grundlagt i 1992 og har ni medarbejdere fordelt på afdelinger i Aarhus og Aalborg. Virksomheden tilbyder låseservice samt mekanisk og elektronisk sikring til private, virksomheder og institutioner. Løsningerne omfatter blandt andet låsesystemer, adgangskontrol, dørtelefoni og dørautomatik.
Relaterede links
Emner
Regions
Heras er Europas førende leverandør af 360° sikringsløsninger, der beskytter det, der betyder mest. De projekterer, installerer og vedligeholder komplette løsninger inden for perimetersikring og technical security, der indgår som en naturlig del af deres kunders drift, for at sikre mennesker, faciliteter og kritisk infrastruktur. Med afsæt i deres vision om at sikre verden arbejder de målrettet med kvalitet, sikkerhed og miljøansvar i hele deres værdikæde. Med mere end 3.200 medarbejdere hjælper de kunder på tværs af brancher og landegrænser. Som en betroet partner og én samlet indgang til sikring skaber de tryghed i din verden – hele vejen.