Pressemeddelelse -
Hyundai flytter ind hos Autohuset Vestergaard i Horsens
Nysalg af Hyundai er nu en del af porteføljen hos Autohuset Vestergaard i Horsens, der også tilbyder autoriseret service på det nye mærke og fejrer det med en særlig gave til kunderne.
Autoriseret salg og service af Hyundai er nu en realitet på Ormhøjgårdvej hos Autohuset Vestergaard i Horsens, der nu både sælger nye Ford og Hyundai.
Med det nye mærke glæder folkene i bilhuset sig til at tage imod byens eksisterende og kommende Hyundai-ejere.
– Hyundai er en frontløber inden for pålidelige elektriske biler i godt design og er et vældigt populært mærke blandt danskerne. Vi servicerer selvfølgelig også mærket og ser frem til at tage imod både nye bilkunder i salgsafdelingen og eksisterende Hyundai-kunder på værkstedet, hvor de trygt kan få autoriseret service på bilen, siger Lasse Møldrup, der er regionschef for Jylland hos Autohuset Vestergaard, der samtidig stopper salg af Mazda.
Nyt mærke kræver velkomstgave
At salget af Hyundai netop er åbnet i Horsens, bliver fejret med en særlig velkomstgave til kunderne. Som markering af det nye partnerskab tilbyder Autohuset Vestergaard nu eksklusivt to års gratis service på udvalgte Hyundai-modeller.
– Vi vil gerne give kunderne her i Horsens en slags velkomstgave, fordi vi har fået det nye mærke, og derfor giver vi to års gratis service med i købet på en ny Hyundai. Det er en helt eksklusiv aftale, der kun er hos Autohuset Vestergaard, siger Lasse Møldrup.
De to års gratis service tilbydes kun hos Autohuset Vestergaard og er på Hyundai-modellerne Ioniq 5, Ioniq 6, Ioniq 9 og Kona købt i perioden 27. marts til 30. april 2026.
Related links
Emner
Kategorier
Regions
Autohuset Vestergaard har forhandlet biler siden 1983 og findes på Sjælland, Fyn og i Jylland. I alt har Autohuset Vestergaard 11 filialer landet over. Læs mere på autohuset-vestergaard.dk