Jesper risikerer kørestol uden fysioterapi: Samfundsmidlerne er for knappe

Begrænset tildeling af vederlagsfri fysioterapi truer Jesper Mathiesens og andre patienters helbred. De kan enten komme på venteliste eller selv betale for den fornødne fysioterapi, og det møder skarp kritik fra fysioterapeutkæde.

En blodprop i hjernen gjorde i 2019 52-årige Jesper Mathiesen lam i venstre side. Siden har han rejst sig fra kørestolen efter en intensiv fysioterapeutisk indsats, men den vederlagsfri henvisning § 621 rækker ikke til at opretholde og forbedre hans funktionsniveau, påpeger han.

– Jeg har behov for over dobbelt så meget fysioterapeutisk træning, som jeg får tildelt, så jeg betaler selv cirka 4000-6000 kroner om måneden med delvis hjælp fra min forsikring. Uden den træning har jeg motoriske udfordringer, besvær med at gå og bliver hurtigere træt, så træningen er afgørende for en ordentlig livskvalitet og arbejdsevne, siger Jesper Mathiesen.

Ifølge tal fra Danske Fysioterapeuter lå udgifterne til vederlagsfri fysioterapi i januar-august cirka seks procent over den økonomiske ramme. Den udvikling dækker over, at antallet af patienter er steget med cirka 19 procent, mens udgiften per patient er faldet med 2,6 procent siden januar-august 2017. De begrænsede midler er et stort problem ifølge Thomas Kelstrup, der er fysioterapeut hos den danske kæde af fysioterapeutklinikker ProTreatment.

– Budgettet til vederlagsfri fysioterapi er overskrevet med 61 millioner kroner, og det vækker frustration hos både patienter og os fysioterapeuter, som ellers har tid og kapacitet til at hjælpe dem. Her er altså tale om patienter, som har krav på fysioterapeutisk behandling og træning ud fra en lægefaglig vurdering om, at det er nødvendigt for at kunne opretholde og forbedre deres funktionsniveau, siger Thomas Kelstrup.

Dyrt for samfundet og den enkelte

Ifølge Thomas Kelstrup er samfundet forpligtiget til at tilbyde de vederlagsfrie patienter den nødvendige fysioterapi.

– Får patienterne ikke den tilstrækkelige fysioterapi til at forbedre deres livskvalitet og arbejdsevne, kan det i sidste ende også blive dyrt for samfundet, siger Thomas Kelstrup og uddyber:

– Uden den fornødne fysioterapi kan der opstå komplikationer. For eksempel kan den patient, som har generhvervet sin gangfunktion, miste denne evne, og kørestolsbrugeren kan få tryksår, nye blodpropper, stive led og muskler og urinvejsinfektioner – alt det kan komme til at betyde flere besøg hos lægen, mere medicin, flere hjælpemidler og i sidste ende flere og oftere indlæggelser. Dertil kommer, at tabt arbejdsevne påvirker patienters følelse af at være nyttige og bidragende som skatteborgere.

Fysioterapi afhjælper medicinbehov

For Jesper Mathiesen har træningen betydet, at han har kunnet mindske sit daglige indtag af medicin.

­– Jeg ser træningen som min medicin, og den har gjort det muligt at gå fra at indtage 23 til 4 præparater dagligt. Jeg vil om nødvendigt bruge min sidste krone på fysioterapi for at undgå unaturlige piller, siger han.

– Uden fysioterapeutisk rehabilitering havde Jesper været bundet til en kørestol, haft udsigt til førtidspension og været afhængig af hjælp fra det offentlige til at klare sin hverdag. I stedet har han kæmpet sig tilbage og gør det stadig med hjælp fra fysioterapi, siger Thomas Kelstrup og tilføjer:

– Desværre er det kun få, der har de samme midler – både økonomiske og mentale – som Jesper, med muligheden for at genoptage sit arbejde og bidrage som skatteborger. Derfor er det på alle måder den eneste fagligt forsvarlige og ikke mindst på sigt økonomisk ansvarlige løsning, at samfundet fortsat sikrer, at der er ligelig adgang til vederlagsfri fysioterapi for alle, som er lægefagligt vurderet dertil.