Jonna og Peder vil ligge i skoven, når de dør

Skovens dybe stille ro er blevet populær som urneplads. Det handler både om naturen og uhøjtideligheden, forklarer Jonna Hay, der netop har reserveret plads under bøgekronerne ved Stensballegaard Gods.

Typisk tager man stilling til, om man vil begraves på kirkegården eller bisættes og brændes, men en stigende interesse for urnenedsættelse i naturen har vundet indpas blandt danskerne i takt med, at flere skovstykker også løbende bliver godkendt til skovbegravelse. Det seneste år er der blevet reserveret mere end fire gange så mange pladser til urner i skovene, som året før.

Hos Skovbegravelse ApS, der driver den fælles administration af 15 skovbegravelsespladser i landet, forventer man at åbne yderligere ti i løbet af de næste to år.

– Der er ingen tvivl om, at der er flere, der vælger skoven som sidste hvilested. Vi oplever i høj grad, at folk bliver tiltrukket af naturen og af, at en plads i skoven ikke kræver nogen pasning fra de efterladtes side, siger Jannik Ahlefeldt-Laurvig, der driver Skovbegravelse ApS.

Et godt sted til de efterladte

Jonna Hay og hendes mand Peder Hay bor i Snaptun, hvor de kan se ud over Horsens Fjord. De har for nyligt erhvervet sig et gravsted på Stensballegaard med udsigt over vandet.

– Vi har altid været rigtig glade for naturen og er store udemennesker. Derfor virker det som en enormt rar tanke, at det er i skoven, vi skal i jorden, siger 64-årige Jonna Hay, der også har et personligt forhold til netop skoven ved Stensballegaard.

– Der er den smukkeste udsigt over fjorden og markerne, og der er intet trist ved stedet overhovedet. Vi har cyklet mange ture i den skov og har så mange gode minder derfra.

Fri for opgaver

Hvis ikke parret havde opdaget skoven, var valget faldet på kirkegården, men sådan et gravsted kommer med et andet ansvar, forklarer Jonna Hay.

– Jeg har selv passet et gravsted for mine forældre, og jeg følte, at der skulle være friske blomster, gran til jul, og det skulle være i orden altid. Det var sådan, de gerne ville have det, og sådan de holdt deres forældres gravsteder, men det er ikke dér, jeg tænker på min far og mor, forklarer Jonna Hay og tilføjer:

– Der er et generationsskifte i gang, hvor alting ændrer sig. Man behøver ikke gøre alt, som man altid har gjort det, og man behøver ikke tænke så meget over, hvad andre mener om det, man gør. En skovbegravelse er måske utraditionel, men det er det, vi vælger.

Med den stigende interesse forventer Skovbegravelse ApS at etablere op mod i alt 30 skovbegravelsespladser på landsplan i samarbejde kommuner og private skovejere.