Gå til indhold
Konsulenthus fordobler bemandingen og øger omsætningen med 80 procent. Foto: Eye4Improve
Vi satte for snart to år siden en realistisk, men ambitiøs vækstplan, og vi har et solidt afsæt til 2025/2026, hvor vi sigter mod 48 millioner i omsætning, siger Michael Paulsen, stifter og direktør i Eye4improve. Foto: eye4Improve.

Pressemeddelelse -

Konsulenthus fordobler bemandingen og øger omsætningen med 70 procent

eye4improve lander sit bedste regnskab til dato med 32 millioner kroner i omsætning. Direktøren fremhæver strategi, organisationsudvidelse og stærke relationer som afgørende for virksomhedens flerårige vækstkurve.

Konsulentvirksomheden eye4improve, der rådgiver virksomheder i blandt andet Lean og Six Sigma samt procesoptimering, teknologiimplementering og kvalitetsforbedring, har netop præsenteret det stærkeste regnskab i sin otteårige historie. Omsætningen for regnskabsåret 2024/2025 er steget med 77 procent i forhold til året før, mens bruttofortjenesten er steget fra 3,8 millioner kroner til 8,15 millioner kroner.

– Vi satte for snart to år siden en realistisk, men ambitiøs vækstplan, og vi har ramt vores mål to år i træk. Det giver os et solidt afsæt til 2025/2026, hvor vi sigter mod et løft i omsætningen på omkring 50 procent – og det vurderer jeg som realistisk, siger Michael Paulsen, stifter og direktør i eye4improve.

Udviklingen markerer en fortsættelse af en flerårig vækstkurve, hvor virksomheden har vækstet omsætningen med over 2000 procent siden starten, og eye4improve har bevæget sig fra at være en nicheaktør til at være en af de største danske spillere inden for Lean og Six Sigma, hvor uddannelse og datadrevet vidensdeling er nøgleelementer.

Fra enmandsvirksomhed til 40 ansatte og konsulenter

eye4improve blev stiftet i 2017 med Michael Paulsen som eneste ansatte. Siden er virksomheden vokset til en organisation, der nu rummer knap 40 personer. eye4improve har mere end fordoblet sin bemanding på to år, og ifølge direktøren er væksten drevet af en bevidst strategi om at kombinere forretningsudvikling med organisatorisk opbygning.

– Ved at udvide vores organisation er vi blevet langt mindre sårbare, og det gør, at vi kan tage flere store projekter ind uden at gå på kompromis med kvaliteten. Samtidig gør det os bedre rustet til at håndtere den vækst, vi oplever, siger Michael Paulsen.

Kerneforretningen hos eye4improve er at rådgive virksomheder i, hvordan de kan optimere processer og løse komplekse udfordringer og problemstillinger. En væsentlig del af virksomhedens tilgang er at klæde kunderne på til selv at drive forbedringsprocesser fremadrettet. Et centralt element heri er uddannelse og vidensdeling gennem forandringsledelse, Six Sigma og Lean metoder, så kunderne opnår robuste og vedvarende forbedringer i deres processer, services og produkter.

– Vores tilgang er, at vi ikke bare skal levere resultater, men sikre, at organisationerne får kompetencerne ind under huden. Vi arbejder ud fra princippet om at hjælpe kunden med at “fange fisken selv”, og det kræver, at vi hele tiden er opdaterede på de nyeste metoder og tendenser. Uddannelse er en integreret del af vores strategi, fordi det er nøglen til varige forbedringer og stærke relationer, siger Michael Paulsen.

Udsigter til endnu et rekordår

Med et regnskab, der viser markant vækst og en organisation i hastig udvikling, vurderer Michael Paulsen, at målet om godt 50 millioner kroner i omsætning næste år er inden for rækkevidde. Det kræver fastholdelse og videreudvikling af den strategiske retning for den interne organisation, som virksomheden har lagt.

– Det handler om at fastholde et arbejdsmiljø, hvor konsulenter og medarbejdere har de rette rammer til at levere på et højt niveau. Vi investerer målrettet i kompetenceudvikling, bygger nye organisatoriske lag ind og arbejder på at tiltrække endnu flere dygtige konsulenter. Ambitionerne kan kun realiseres, hvis vi lykkes med at skabe en robust struktur, der både understøtter vækst og fastholder kvaliteten i de projekter, vi leverer, siger Michael Paulsen.

Related links

Emner

Kategorier

Regions


Eye4Improve ApS er en konsulentvirksomhed, der forener optimeringskoncepterne Lean og Six Sigma samt projektledelse i praksis. Virksomheden er stiftet af Michaels Paulsen og bygger på hans unikke viden om og erfaring med at drive optimeringsprojekter i alle typer af virksomheder med udgangspunkt i Lean Six Sigma. www.eye4improve.com

Kontakt