Kronik: Når debatten om parkering mister proportionerne

Debatten om ’usynlige p-bøder’ har de seneste måneder været, tabloid, hård og forenklet. Kronikken her er et bidrag til en mere nuanceret og balanceret debat.

Af Fredrik Daniel Westergård, administrerende direktør for APCOA Danmark A/S.

Debatten om private parkeringsselskabers anvendelse af kameraparkering har de seneste måneder udviklet sig fra kritik til mistillid. Ord som “usynlige p-bøder” og “lyssky metoder” har sat sig fast i den offentlige samtale og tegnet et billede af en branche, der bevidst forsøger at fange bilister på teknikaliteter.

Kernen i diskussionen har været brugen af kamerabaseret parkering og muligheden for efterfølgende opkrævning, som i dele af den offentlige samtale er blevet fremstillet som “usynlige p-bøder”. Det billede genkender jeg ikke, og jeg vil på vegne af APCOA kraftigt afvise, at det er tilfældet.

Kamerabaseret parkering er indført for at gøre parkering enklere for brugerne – ikke for at få flere til at fejle. Da vi implementerede ANPR for 13 år siden som de første i Danmark, skete det netop med udgangspunktet om at skabe en mere enkel og intuitiv oplevelse for den parkerende.

Formålet her er ikke at ændre den debat, der har været – men at afvise karikerede fremstillinger og insistere på en faktabaseret forståelse af, hvad branchen reelt er. Det sker uden at gøre debatten mere polariseret eller personificeret. For når en debat bevæger sig ud af proportioner og væk fra fakta, er det vores ansvar at sige det højt – roligt, klart og uden bortforklaringer.

Nye regler

Da Transportministeren d. 1. juli ændrede reglerne, så kontrolafgifter ikke længere må sendes digitalt, men skal ilægges i bilens forrude, indrettede vi os efter det. Vi følger gældende lovgivning og har siden ikke udstedt en eneste digital kontrolafgift. Samtidig har vi i månederne efter ændringerne gennemgået og justeret vores praksis med henblik på tydelighed, ansvar og ensartethed. Siden sommeren har vi valgt at konvertere en større række af vores kameraparkeringspladser til manuel kontrol. Det sker også i kølvandet af, at tonen i debatten det seneste år er blevet markant hårdere – ikke mindst over for de medarbejdere, der møder de parkerende kunder i hverdagen.

En del af forvirringen i debatten skyldes, at forskellige former for opkrævning ofte blandes sammen. Der findes kontrolafgifter, og der findes opkrævninger – og de to ting er ikke det samme.

En efteropkrævning er ikke en sanktion, men et krav om betaling for parkering, der er brugt, men ikke betalt – typisk suppleret af et begrænset administrationsgebyr. Det er en praksis forankret i aftaleretlige principper og, der bl.a. anvendes på flere store hospitaler og travle parkeringsanlæg.

En kontrolafgift er derimod en adfærdsregulerende sanktion ved overtrædelse af parkeringsvilkår. Det er to forskellige ting, og den forskel er vigtig. Vores anvendelse af kameraparkering er udpræget forbrugervenlig og fair.

Dialog og ansvar i praksis

Der er sket meget bag kulisserne de seneste måneder. Vi har været i tæt dialog med vores branche om, hvordan kamerabaseret parkering (ANPR), som ligeledes har fyldt meget i samfundsdebatten, kan bruges ansvarligt og mere tydeligt.

Resultatet er bl.a. et nyt branchekodeks, der sætter klarere rammer for, hvordan teknologien anvendes i praksis. Det handler ikke om at forsvare en løsning, men om at gøre den endnu mere forbrugervenlig og forståelig: mere synlig skiltning, klare piktogrammer og skabe fælles principper for anvendelse af teknologien i Danmark. Samtidig insisterer vi på, at regulering og dialog skal gå hånd i hånd. Når teknologien udvikler sig, må debatten følge med.

Parkering er infrastruktur

Parkering er ikke et nicheprodukt. Det er en del af den danske infrastruktur, som får hverdagen til at fungere – på hospitaler, ved boligområder, ved arbejdspladser og i bymidter. Når debatten om parkering reduceres til mistro og hårde fronter, er det i sidste ende ikke virksomheder eller politikere, der rammes først, men de mennesker, der bare vil kunne parkere og komme videre med deres dag. Hvis enhver forenkling mødes med skepsis, bliver det vanskeligt at udvikle løsninger, der faktisk gavner brugerne.

Det er ikke et argument imod regulering. Tværtimod. Regulering er nødvendig og det har været intentionen siden bekendtgørelsen (BEK nr. 202 af 28/02/2014) blev til, at den kamerabaserede løsning løbende skulle reguleres, for at tilpasse sig den teknologiske udvikling. Regulering virker bedst, når den følges af proportioner, ordentlighed og saglig dialog. Ellers risikerer vi at bremse en udvikling, som kunne være blevet bedre, tydeligere og mere brugervenlig – med risiko for at skade dem, som løsningerne i sidste ende er til for.

Kort sagt: jeg mener, at samtalen bliver bedst ført sammen med myndighederne og vores branche – og ikke som den bliver nu; kun via pressen og sociale medier.

Åben og saglig dialog

Kritik er nødvendig. Regulering er nødvendig. Parkeringsbranchen er nødvendig. Og virksomheder som vores skal kunne tåle begge dele. Men samtalen bliver bedre, når vi taler med hinanden frem for om hinanden – og når antagelser erstattes af indsigt.

Parkering er ikke en fælde, og den skal heller ikke behandles som en.

Jeg deltager altid gerne i en åben og saglig dialog om, hvordan løsninger kan blive bedre, tydeligere og mere fair – også når det ikke handler om os. Det skylder vi både brugerne og den tillid, som enhver del af samfundets infrastruktur bygger på.