Læsevejleder: Nyere litteratur i skolen kan styrke børns læsefærdigheder

Undervisere på de danske skoler har tendens til at gribe fat i velkendt litteratur, ofte på grund af kort forberedelsestid. Ifølge læsevejleder kan det have negativ indvirkning på børns læseudvikling.

I dagens Danmark er læsning yderst vigtig for at kunne begå sig i samfundet, rent socialt og for at tilgå viden. For at få børn i de danske skoler til at læse mere, er der behov for at øge læselysten. Det påpeger Kristina Kristensen, konsulent i læseindlæring for Læsekarrusellen. Ifølge hende kan man med fordel præsentere eleverne for et bredere bogudvalg, så de oplever varierede og interessante indre film, når de læser. Det er også vigtigt, at eleverne oplever et flow i læsningen, så der ikke opstår hak i den indre film under læsningen. Det kan de for eksempel opleve, når de støder på ukendte ord, gammelt sprog eller læser om ting eller situationer, som de har svært ved at forestille sig.

– Lærernes forberedelsestid betyder, at de hyppigt bruger velkendt litteratur i undervisningen, hvor en stor del er af ældre dato, fordi det er lettest tilgængeligt. Det kan gå ud over elevernes læsefærdigheder, siger Kristina Kristensen og tilføjer:

– For eksempel er Ole Lund Kirkegaards bøger rigtig gode og derfor ofte anvendt i undervisningen, men sproget er ikke længere nutidigt i forhold til børns sprog, og det kræver unødigt meget af børnene at læse bøgerne. Det går ud over elevernes indlevelse i bøgerne og dermed også deres læselyst. Det er børnenes læselyst, som vi skal vække, hvis vi skal have dem til at læse mere og dermed blive bedre læsere.

Flere platforme øger potentialet

Ifølge Kristina Kristensen kan skolerne med fordel inspirere elever gennem et bredt og varieret udbud af litteratur fra forskellige udbydere.

– Hvor mange af de gængse læseplatforme ofte har indscannede bøger, som også står på biblioteket, bidrager nye portaler med et større udvalg af alternativ og nyere børnelitteratur, siger hun.

Forcen ved at introducere flere platforme for børnene bakkes op af Tine Andersen, der er afdelingsleder for 5. og 6. klasse på Sankt Annæ Gymnasiums folkeskole i København.

– På skoler er det typisk de store mastodonter som Gyldendal og eReolen Go, der bliver valgt til, og deres force er et stort litteraturudvalg. Der kan dog være fine muligheder i at supplere med læseportaler, som kan byde ind med noget nyt og andet i forhold til at fremme litteraturlæsningen på skolerne, siger Tine Andersen og giver et eksempel:

– Skoler kan interessere sig for læseappen Pickatale, fordi den giver undervisere mulighed for at monitorere elevernes læsning. Ved at få et indgående kendskab til, hvilken litteratur eleverne griber fat i, om og hvor hurtigt de gennemfører læsningen, og hvordan de klarer den efterfølgende quiz, får læreren bedre forudsætninger for at prioritere litteratur, som fanger eleverne.

Læseportaler supplerer hinanden

I Danmark kommer mindre udbydere af læseapps med et supplement, som spiller godt sammen med de store, vurderer Thomas Tegner, landechef for Pickatale Danmark.

– Mindre udbydere kan ofte byde ind med nye tilgange til litteratur, fordi de lever af netop at tænke ud af boksen i forhold til, hvad de alment benyttede læseportaler byder på. De kan derfor fungere som et relevant supplement for skoler, når målet er at skabe nye tilgange til litteratur og læsevariation i skolen, siger Thomas Tegner.