Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Lange ventetider på ørelæge efterlader danskere i afmagt

Mange danskere venter over et år på hjælp til høretab i det offentlige. Det får ifølge eksperter konsekvenser for både helbred og livskvalitet. Det mærkede 70-årige Ulla, da hun stod over for halvandet års ventetid.

Lang ventetid hos ørelægen betyder, at mange danskere må vente i over et år på at få hjælp til høretab. Ifølge Høreforeningen er ventetiden flere steder i landet over et år – og enkelte offentlige høreklinikker melder per oktober 2025 om ventetider på helt op mod 100 uger.

For 70-årige Ulla Trasborg Nordborg fra Roskilde blev ventetiden uoverskuelig. Da hun mistede hørelsen på det ene øre, fik hun at vide, at der ville gå halvandet år, før hun kunne få en tid i det offentlige.

Det kunne jeg slet ikke overskue. Jeg kunne ikke skelne lyde fra hinanden og begyndte at trække mig fra selskaber, fordi jeg ikke kunne følge med i samtalerne. Det var frustrerende og meget begrænsende i hverdagen, fortæller Ulla Trasborg Nordborg.

Og hun er langt fra ene om den oplevelse, forklarer Cecilie Volck, der er audiolog hos Hørebil, en landsdækkende mobil høreklinik, der laver høretests i hjemmet.

Mange kommer til os efter at have ventet i månedsvis – nogle i over et år – før de får hjælp. Problemet ved ubehandlet høretab er, at hørelsen over tid bliver forværret, og det skaber stor frustration, fordi de er udfordret i arbejdslivet og sociale relationer,siger Cecilie Volck og tilføjer:

– Vi møder også flere helbredsmæssige problemer blandt dem med langvarigt høretab. Forskningen tyder på, at der for eksempel ses sammenhæng mellem stress, angst, depression eller begyndende demens.

Ventetid med konsekvenser

Ifølge Pernille Tanggaard Andersen, institutleder og professor i sundhedssociologi ved Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet, påvirker ventetider ikke kun den enkelte, men også samfundet som helhed.

Det er invaliderende for alle at vente så længe på hjælp. Mange mister funktionsevne, bliver afskåret fra sociale fællesskaber og oplever et markant fald i livskvalitet. På samfundsniveau risikerer vi øget mistrivsel, længere sygdomsforløb og større udgifter til både sundheds- og socialområdet. Det understreger behovet for, at ventetiderne bliver nedbragt, siger Pernille Tanggaard Andersen.

En lettelse at få hjælp i tide

For Ulla Trasborg Nordborg blev løsningen at søge hjælp uden om det offentlige system, hvor hun fik en tid inden for 2 uger.

Det gør hele processen mere overskuelig og har givet mig livskvaliteten tilbage at få en tid næsten med det samme, og jeg savner, at det offentlige system i langt højere grad tager samme hensyn til borgerne. Jeg blev hurtigt træt af hele tiden at skulle gætte, hvad folk sagde – med høreapparater kan jeg nu igen følge med i samtalerne,siger Ulla Trasborg Nordborg.

Hos Hørebil, der har behandlet Ulla Transborg Nordborg, oplever Cecilie Volck generelt, at hurtigere hjælp ofte bliver afgørende for borgernes trivsel og helbred.

Jo før man handler på sit høretab des bedre, ikke mindst fordi ventetiderne på hjælp i det offentlige er, som de er. Derfor er det godt at være opmærksom på kendetegnene. Hvis man for eksempel ofte beder folk gentage sig, skruer højt op for tv’et eller har svært ved at følge samtaler, især i støj, så bør man få tjekket hørelsen, siger Cecilie Volck.

Related links

Emner

Kategorier


Hørebil er en landsdækkende mobil høreklinik, der tilbyder høretests, rådgivning og udlevering af høreapparater direkte i danskernes eget hjem. Læs mere på https://hoerebil.dk/

Kontakt