Pressemeddelelse -
Laserbehandlinger peaker i årets første måneder
Årets første kvartal er der, hvor flest danskere går i gang med laserbehandling mod uønsket hårvækst. Klinikkæde har 59 procent flere kunder i januar, februar og marts end i årets resterende måneder.
For mange danskere betyder et nyt år også nytårsforsæt. Mens januar ikke overraskende er den tid på året, hvor flest melder sig ind i et fitnesscenter, er det også der, flest booker tid til skønhedsbehandlinger – mere specifikt den slags, der skal give glatte ben og bikinilinjer til sommer.
I januar, februar og marts havde den landsdækkende kæde Cosmo Laser sidste år 59 procent flere kunder igennem laserbehandling end i årets resterende måneder gennemsnitligt – og det er en tendens, der ses flere år tilbage.
– Det kræver mere end én laserbehandling at få hår fjernet permanent. Hvis man skal være glat til sommer, skal man altså i gang i starten af året. Det er den mest væsentlige årsag til, at vi ser flere kunder nu, end vi for eksempel gør i sommermånederne, der generelt er vores lavsæson på det område, fortæller Stephen Erik Becker, direktør i Cosmo Laser.
Ifølge Stephen Erik Becker er det især det tidsbesparende element, det handler om, når kvinder og mænd vælger permanent hårfjerning fremfor selv at klare det med barbering, hårfjerningscreme eller voks.
– En laserbehandling anvender et målrettet lys, som ødelægger det enkelte hår ved roden. På den måde får man en mere langvarig effekt, end man gør ved barbering eller voks, og man behøver altså ikke at bruge tid på det dagligt, ugentligt eller hvor ofte, det ellers var nødvendigt. Mange af vores kunder vælger også permanent hårfjerning, fordi de døjer med røde knopper og indgroede hår. Derudover er tid en stor gevinst, siger Stephen Erik Becker.
Laser er ikke IPL
Konkurrencen indenfor den permanente hårfjerning er de seneste ti til femten år vokset med muligheden for at fjerne hårene derhjemme med IPL-teknologi - intenst pulseret lys. IPL-teknologi fungerer ved bredspektret højintensitetslys, som udsendes ved flere bølgelængder. Det rammer et større område ved hvert ‘skud’ og reducerer hårvæksten, hvor de professionelle lasere ødelægger selve hårsækken ved roden med lys i enkeltbølgelængde.
Selvom IPL-hårfjerning er blevet mere tilgængelig, kommer der stadigt flere kunder på klinikkerne hos Cosmo Laser. I 2025 har kæden udført 33 procent flere hårfjerningsbehandler med laser end i 2022.
– IPL er en billigere metode, men den kræver også en større tålmodighed, da det er en anden form for lys. IPL er som at benytte en stærk lyspære, og det er effektivt til at reducere eller fjerne hår permanent, men ikke lige så ’koncentreret’ som laser. Derfor kan det kræve flere behandlinger at opnå det samme resultat som med laserbehandling, forklarer Stephen Erik Becker og uddyber:
– Med laser udsendes der lys ved fokuserede enkeltbølgelængder, som destruerer selve basen af hårsækken. Laser kræver også mere end en enkelt behandling, men for de fleste vil det gå hurtigere og være mere effektivt end IPL.
Related links
Emner
Kategorier
Cosmo Laser er en dansk kæde af seks kosmetiske klinikker fordelt i landet, som tilbyder kosmetiske behandlinger med blandt andet botox, filler, permanent hårfjerning og andre laserbehandlinger. Klinikken er registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Læs mere på www.cosmolaser.dk