Gå til indhold
Havbrisen og udsigten er sammen med imødekommende service og udsøgt mad en del af helhedsoplevelsen for gæsterne på Djurslands kulinariske flagskib, Molskroen. Foto: PR.
Havbrisen og udsigten er sammen med imødekommende service og udsøgt mad en del af helhedsoplevelsen for gæsterne på Djurslands kulinariske flagskib, Molskroen. Foto: PR.

Pressemeddelelse -

Molskroen maksimerer udendørs hygge og brugstid med ny pergolaløsning

Med en ny speciallavet pergolaløsning fra Garant maksimerer Molskroen hyggen og brugstiden for deres udendørsareal og åbner samtidig op for flere gourmetoplevelser til glæde for kroens gæster.

Havbrisen og udsigten er sammen med imødekommende service og udsøgt mad en del af helhedsoplevelsen for gæsterne på Djurslands kulinariske flagskib, Molskroen. Med udsigt til det naturskønne område ved Ebeltoft Vig inviterer det smukke hotel med tilhørende restaurant til samvær som, om det er til et elegant orkestreret bryllup, et seminar i eksklusive omgivelser eller til en gourmetoplevelse fra det anmelderroste køkken, har hyggen i højsædet.

Netop den hyggelige oplevelse har nu fået endnu mere gunstige betingelser efter kroterrassens gamle markiser for nyligt er udskiftet med en specialfremstillet pergola på 90 kvadratmeter leveret af Garant Risskov / Grenaa. Den nye pergolaløsning giver nemlig ikke kun mulighed for flere overdækkede siddepladser ude – den har ligeledes sat gang i kreativiteten hos sales & operation manager, Sarah Evar.

– Til forskel fra markisen er pergolaen langt mere resistent og skærmer bedre for det omskiftelige danske vejr, og vi kan derfor nu lade den være slået ud langt flere timer om året. Det giver os et helt nyt rum, hvor vi kan lege med interiør og blomster mere frit end før og skabe det rette udtryk med den helt rigtige stemning og det bedste udgangspunkt for hygge, udtaler Sarah Evar, som er driftschef for Molskroens hoteller. Hun tilføjer:

– Vi ønskede os en løsning, hvor vi kunne tage restauranten udenfor og skabe to resturationsmiljøer i stedet for ét. Det har vi nu fået mulighed for at gøre året rundt. Som kreativ sjæl synes jeg, det er fantastisk.

En forlængelse af bygningen

Valget af pergolaoverdækningen er resultatet af et tæt samarbejde mellem Sarah Evars team og markiseekspert fra Garant, Per Madsen, der ud fra bygningens udformning og kroens krav til materialer og egenskaber gennemførte design- og installationsprocessen på kun fem uger.

– Det var et ufravigeligt krav fra os, at pergolaen skulle fungere som en forlængelse af bygningens ikoniske udseende og udtryk og udstråle den kvalitet og eksklusivitet, som Molskroen er kendt for, siger Sarah Evar.

Valget faldt på en varm sandfarve, som lægger sig tæt op ad nuancerne i kroens smukke bindingsværk. Selve dugen i pergolaen er lavet af gennemfarvet akryl, som er vandafvisende og pergolaens stel og teknik kan holde til den salte gus, der kommer ind fra vandet. Hertil er der installeret diskrete infrarøde varmelamper, så gæsterne fortsat kan nyde stemningen udendørs efter mørkets frembrud og i årets koldeste måneder.

En ære for en garvet specialist

Selvom Per Madsen efterhånden er en garvet spiller i branchen og har leveret markise- og pergolaløsninger i over 14 år, har opgaven ved Molskroen alligevel føltes specielt.

– Hos Garant har vi gennem tiden lavet mange mindre opgaver inden for på Molskroen, og vi ved derfor, at alt ved kroen er gennemført, minutiøst gennemtænkt og skal være lækkert. Så det har været en kæmpe ære at få lov til at levere et projekt af denne størrelse. Vi håber, at Sarah og kroens gæster får glæde af terrassen og pergolaen i mange år fremover, siger Per Madsen.

Faktaboks:

Kunde: Molskroen

Leverandør: Garant Risskov / Grenaa

Omfang: 21,5m x 4,25m fordelt på fire forbundne pergolaer

Materialer: Nordic Shades M6070 Pergola, Somfy IO motorer, gennemfarvet akryldug i sandfarve, Solarmatic infrarøde varmere

Emner

Kategorier


Inbogulve amba er ejet af og varetager alle kædeaktiviteter for Garantkædens 65 butikker og Erhvervsgulve.dk’s 12 selvstændige entreprenører. Garant.nu er Danmarks største frivillige kæde inden for kædens hovedsortimenter tæpper, klinker, gulve og gardiner. Erhvervsgulve.dk er specialiseret i gulve, gardiner og solafskærmning, opererer over hele landet og samarbejder med markedets mest anerkendte og erfarne producenter.

Kontakt

Peter Rønn

CEO, Inbogulve amba CEO (+45) 40 11 57 71

Per Madsen

Afdelingsleder, Garant Risskov / Grenaa (+45) 24 44 11 72

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S
Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum