Gå til indhold
Næstveds nye ILVA åbner 27. maj

Pressemeddelelse -

Næstveds nye ILVA åbner 27. maj

ILVA er rykket til Næstved Retail Park, hvor der er stor åbningsfest fredag den 27. maj. Det nye bolighus skal især inspirere områdets mange børnefamilier.

I månedsvis har håndværkere og ILVA´s medarbejdere knoklet for at blive klar i det spritnye ILVA bolighus i Næstved Retail Park. Der er blevet indrettet og klargjort og kunderne kan glæde sig til en oplevelse ud over det sædvanlige.

Den nye butikschef, Maria Wahlstrøm, har selv boet i området, hvor hun nu skal drive det nye bolighus, og hun har set frem til den store åbningsfest længe.

– Vi har arbejdet på åbningen længe og glædet os helt vildt til at byde velkommen i de nye og lækre rammer. Vi åbner i et nyt område, og vi vil stolt vise bolighuset frem, der er fyldt med flotte indretningsløsninger, som giver kunderne masser af inspiration til deres egen boligindretning, siger Maria Wahlstrøm.

Skal inspirere Næstved

Den nye ILVA fordeler sig over to etager og udgør et areal på omtrent 1400 kvadratmeter. Retail Park-området

huser desuden mange store forretninger samt caféliv og område med legeplads.

Her har ILVA indrettet sig for at give inspiration og gøre det nemt for kunderne at se sig selv i indretningen.

– Bolighuset er indrettet, så kunderne nemmere kan skabe sig et overblik og forestille sig, hvordan for eksempel en ny sofa vil passe ind i stuen, siger Maria Wahlstrøm, der sammen med de andre kollegaer ser frem til at yde kunderne en faglig og kompetent rådgivning i Næstved.

Hidtil har byens ILVA været drevet på Franchisebasis igennem Kjeps bolighus, der er ophørt som ILVA-forhandler.

Related links

Emner

Kategorier


ILVA er et levende og inspirerende boligunivers med et stort udvalg af møbler og boligtilbehør. Med cirka 900 medarbejdere, 41 bolighuse i Danmark og 13 i udlandet er ILVA Danmarks største og førende detailhandel inden for møbler og boligindretning. Læs mere på www.ILVA.dk

Kontakt

Betina Olsen

PR & marketingkoordinator (+45) 52 14 91 56

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S
Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum