Gå til indhold
Nu åbner første CarPeople på Djursland

Pressemeddelelse -

Nu åbner første CarPeople på Djursland

Anders Petersen Automobiler bliver til CarPeople Grenaa og bliver dermed den første af sin slags på Jyllands snudeskaft.

På Trekanten 42 er Anders Petersen Automobiler i gang med en transformation til at blive CarPeople Grenaa. Stedet har i mange år været mærkeværksted til både Opel og Peugeot, og med optagelsen i CarPeople-familie kommer der endnu flere mærker til.

– Vi forsætter med at have vores vante mærker, men med CarPeople kan vi tage flere nye mærker ind og på den måde udvide vores repertoire. Vi ved heller ikke, hvad fremtiden bringer, så uanset hvad er det godt at have nogen at samarbejde med, siger Chris Pedersen, der er afdelingsleder hos Anders Petersen Automobiler CarPeople Grenaa.

På adressen har der været autoriseret Peugeot-forhandler og værksted siden 1986. I 2010 blev stedet opkøbt af Anders Petersen Automobiler, og det betød tilføjelsen af Opel-forhandler samt værksted og senere også autoriseret reparatør af Chevrolet og Mitsubishi.

Et langt samarbejde forude

I øjeblikket er virksomheden i gang med introfasen til det nye CarPeople-samarbejde og de blå-gule skilte er bestilt, men der er noget mere til partnerskabet end det.

– Vi har valgt at gå ind i det, fordi ingen aner, hvor branchen er om bare nogle måneder. Vi har bejlet til CarPeople, og de har bejlet til os. Nu er vi i gang med introfasen med kurser og systemer, vi skal ind i, og det hele fungerer upåklageligt.

Virksomheden er i sin tid startet i Risskov, hvor afdelingen nyligt er solgt, og beslutningen om at gå med i CarPeople kom med i samme ombæring, og det er en beslutning, man er ganske tilfreds med hos CarPeople:

Vi har haft nogle gode snakke om, hvordan man skal gribe hele branchen an lige i øjeblikket og for fremtiden, og det handler meget om at være omstillingsparat i den virkelighed, vi alle er i. Vores snakke har været så gode, at det er mundet ud i et samarbejde, og vi er rigtig glade for endelig også at være til stede på Djursland, siger Finn Overgaard Thomsen, kædechef i CarPeople.

Slut med salg af nyt, men mere el på programmet

Gennem de sidste år er salget af nye biler stoppet fra autohuset på Trekanten, og i fremtiden bliver det de nyere brugte modeller samt el- og hybridbilerne, der kommer til at stå bag de store glasruder.

– El og hybrid er noget, vi har meget fokus på, og vi får hele tiden flere og flere modeller ind, som vi ser potentiale i. De senere år er der vendt op og ned på en del, men vi har fundet andre muligheder og er gået mere ind på brugtvognsmarkedet. Det er også noget, vi kommer til at se folde sig mere ud i det nye samarbejde, siger Chris Pedersen.



Related links

Emner

Kategorier

Regions


CarPeople er en landsdækkende kæde af autoforhandlere og værksteder, der udfører alle former for reparationer og service af din bil. CarPeople tilbyder blandt andet vejhjælp, online booking, landsdækkende garanti, lånebil og meget mere. www.carpeople.dk

Kontakt

René Petersen

René Petersen

Direktør Anders Petersen Automobiler, CarPeople Grenaa (+45) 87 41 58 00 CarPeople Grenaa

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S
Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum