Gå til indhold
Nye ejere rykker ind hos Bojsen Biler og fortsætter kædesamarbejde

Pressemeddelelse -

Nye ejere rykker ind hos Bojsen Biler og fortsætter kædesamarbejde

De to unge men erfarne mekanikere Jesper Nørgaard Christensen og Nicolai Mose Hedegaard har fra årsskiftet overtaget Bojsen Biler, der bliver til CarPeople Lemvig Autocenter, og de inviterer alle til åbent hus 12. januar.

Efter ni år som mekaniker på Industrivej overtager 27-årige Jesper Nørgaard Christensen forretningen sammen med kompagnonen Nicolaj Mose Hedegaard, der kommer fra en 11 år lang karriere hos Automester i Struer. Makkerparret lægger ud med at invitere alle kunder og interesserede til åbent hus den 12. januar, og det er ikke bare for at fejre overtagelsen med fadøl og pølser.

Det er rigtig vigtigt for os at få fortalt alle vores nuværende kunder, de kommende, samt folk i byen, at vi stadig er det samme gode værksted, selvom der er sket ændringer på ejersiden. Samtidig vil vi også rigtig gerne invitere folk til en åben snak og give mulighed for, at man kan stille spørgsmål, lyder det fra Jesper Nørgaard Christensen.

Kædesamarbejdet forbliver

For omkring et år siden indgik den tidligere ejer et samarbejde med den landsdækkende kæde CarPeople, og det er et samarbejde, som det nye makkerpar vil holde godt fast i.

I mine efterhånden mange år i virksomheden har jeg bestemt kunnet se en fordel i at være med i CarPeople i løbet af det seneste års tid. Det er godt at være en del af noget større, og det er en fordel for både os og vores kunder, at vi med det samarbejde kan servicere og reparere alle mærker, siger Jesper Nørgaard Christensen.

Tidligere har stedet været autoriseret Peugeot- og Citroën-værksted, men det kommer i forbindelse med overtagelsen til at frafalde. Det betyder dog ikke, at man som Peugeot- eller Citroën-ejer ikke kan komme ind på værkstedet med bilen.

Jeg har jo arbejdet med de mærker alle mine år her i huset, og det vil jeg selvfølgelig fortsætte med fremover, siger Jesper Nørgaard Christensen.

Vil vokse i fremtiden

På kædekontoret hos CarPeople er man også glade for at fortsætte samarbejde i Lemvig.

At være en del af CarPeople handler i høj grad om værdier og måder at køre sin forretning på. Vi ser samme gode værdier i Nicolaj og Jesper og er helt sikre på, at de to kommer til at fortsætte med at levere mekanikerarbejde af samme høje standard, som også forventes, når man har CarPeople-skiltet hængende over porten, siger Finn Overgaard Thomsen, der er kædechef i CarPeople. Samarbejdet kan også åbne nye døre for de to mekanikere, der håber på både at blive flere ansatte og på længere sigt at udvide forretningen med salg.

– Vi vil også gerne på et tidspunkt i fremtiden sælge biler heroppe, men vi ved ikke endnu, hvornår det kommer til at ske. Vi hjælper selvfølgelig og bruger vores forbindelser, hvis der kommer nogen og spørger, om vi kan finde en bil til dem,forklarer Jesper Nørgaard Christensen.

Åbent hus for alle

Makkerparret inviterer til åbent hus 12. januar fra klokken 13.00 – 17.00 på Industrivej 34, hvor der vil være pølser, fadøl og sodavand samt mulighed for en god snak med de nye ejere.

Related links

Emner

Kategorier

Regions


CarPeople er en landsdækkende kæde af autoforhandlere og værksteder, der udfører alle former for reparationer og service af din bil. CarPeople tilbyder blandt andet vejhjælp, online booking, landsdækkende garanti, lånebil og meget mere. www.carpeople.dk

Kontakt

Jesper Nørgaard Christensen

Jesper Nørgaard Christensen

Indehaver, CarPeople Lemvig Autocenter (+45) 23 11 36 22

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S
Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum