Gå til indhold
Ingen ved præcist, hvor mange danske boliger der gemmer på asbest, men er boligen opført før 1990, hvor det var et udbredt byggemateriale, er risikoen markant større. Foto: PR.

Pressemeddelelse -

Nye krav til asbesthåndtering slår alvoren fast hos boligejere

I december trådte nye krav til håndtering af asbest i kraft, og skærpede regler på området har fået flere til at teste boligen for asbest. Byggesagkyndig ser kraftig stigning i asbesttests – sådan tjekker du, om dit hus er i risikozonen.

Fra starten af 2025 har kun autoriserede virksomheder måtte nedrive asbestholdigt materiale, og i december blev asbestreglerne skærpet yderligere blandt andet med strengere krav til støvkontrol, dekontaminering, risikovurdering, anmeldelse og dokumentation, samt obligatorisk uddannelse for alle, der arbejder med asbest.

De strengere krav har blandt andet betydet, at det er blevet dyrere at skifte tag på særligt ældre boliger, hvis der er brugt asbest i byggeriet. Det fortæller Christian Norborg, der er CEO hos Byggesagkyndig.nu, der har foretaget 23 procent flere asbestprøver i 2025 end året ført.

– Vi har oplevet en markant stigning i antallet af boligejere – typisk folk, der overvejer at bygge om eller renovere huset – som vil have os ud at kontrollere, om der er asbest. Det understreger, at folk er blevet bevidste om, at det kan være et farligt materiale med nogle vilde følgevirkninger, man har med at gøre – og det er både godt og vigtigt, at alvoren er blevet slået fast, og man er forsigtig med det, siger Christian Norborg.

– Det skal dog også nævnes, at der jo ikke er noget farligt ved at bo i et hus med asbest – det bliver først farligt, hvis man skal bygge om, rive ned eller bore i det, så støvet bliver frigivet, uddyber Christian Norborg, som anbefaler følgende råd til, hvordan du som boligejer kan tjekke, om der er asbest i huset.

Start med boligens alder

Ingen ved præcist, hvor mange danske boliger der gemmer på asbest, men er boligen opført før 1990, hvor det var et udbredt byggemateriale, er risikoen markant større. Tal fra Danmarks Statistik viser, at omkring 2,2 millioner beboede boliger i Danmark er bygget før 1990. Boligens opførelsesår kan hurtigt tjekkes ved at slå adressen op i Bygnings- og Boligregistret (BBR).

Tjek om asbesten allerede kan være fjernet

Allerede fra 1972 blev brugen af asbest gradvist begrænset, og i 1990 blev materialet helt forbudt. Det betyder, at boliger, der er renoveret efter 1990, i nogle tilfælde allerede er blevet renset for asbestholdige materialer. Er du i tvivl om, hvad der er ændret siden husets opførelse, kan tidligere byggesager og tilladelser findes i det digitale byggesagsarkiv.

Få svar med en professionel asbesttest

Hvis din bolig falder inden for risikogruppen, kan en asbestundersøgelse give et klart svar. Asbest kan gemme sig i alt fra tagplader til rørisolering, og derfor udtages der ofte flere prøver, som sendes til laboratorieanalyse. Prøverne bør altid tages af professionelle – forkert håndtering kan frigive sundhedsskadelige fibre i luften.

Emner

Kategorier


Byggesagkyndig.nu hjælper private kunder over hele landet, der har behov for byggeteknisk sparring og rådgivning herunder opgaver vedrørende køberrådgivning, byggetilsyn, termografering, fugtteknik, tilstandsrapporter og vedligeholdelsesplaner. Læs mere på byggesagkyndig.nu.

Kontakt