Politikere i Holstebro giver skolerne frit råderum over millionbeløb

Folkeskolerne i Holstebro får 50 millioner kroner ekstra over fire år med den nye budgetaftale. Aftalen giver frihed uden detailstyring, fordi fagligheden styrkes bedst lokalt, siger Venstres gruppeformand.

Folkeskolerne i Holstebro Kommune får de næste fire år tilført knap otte millioner kroner årligt gennem den nye budgetaftale. Sammen med gældseftergivelse og friholdelse for den årlige rammebesparelse på 0,5 procent betyder det i alt 50 millioner kroner ekstra til skolerne. Der følger ingen politisk retningsanvisning for, hvordan midlerne bruges, da skolerne selv kan prioritere, pointerer Venstres gruppeformand Kenneth Tønning.

– Vi har et stærkt ønske om at vise tillid til dem, der står tættest på eleverne – nemlig lærerne, pædagogerne og skoleledelserne. De ved bedst, hvad der gør mest gavn på netop deres skole, uanset om det handler om undervisningsmidler, trivsel, fagligt løft eller læringsmiljø, fortæller Kenneth Tønning og tilføjer:

– Vi bevilger ekstra midler uden detailstyring, fordi vi tror på, at frihed og faglighed hænger sammen. Beslutningerne skal tages lokalt – dér hvor eleverne faktisk er. Derudover er der stor forskel på den enkelte skole og deres klassestørrelser.

Beslutninger tættere på skolen

Pointen om, at økonomiske beslutninger i højere grad bør træffes på den enkelte skole, indgår også i det fælles skoleudspil ”Tryghed og fællesskab” fra Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative. Lise Bertelsen, undervisnings- og uddannelsesordfører for Det Konservative Folkeparti i Midt- og Vestjylland og byrådsmedlem i Viborg, udtaler:

– Beslutninger bliver bedst af at blive truffet så tæt på borgerne som muligt. Derfor bør de lokale lærere og skoleledere inddrages så meget som muligt i udmøntning af de ekstra midler. De kender skolens hverdag og ved, hvor behovet er størst, siger Lise Bertelsen og uddyber:

– Politikernes skoleudspil giver lærerne mere af den frihed og indflydelse, de længe har efterspurgt. Det er et nødvendigt skridt mod en mere fagligt funderet skole, hvor undervisningen både bliver mere interessant og formet efter elevernes behov.

Adgang til varierede undervisningsmidler

Kim Høgskilde, formand for Brancheforeningen for Undervisningsmidler, peger på en udfordring i, at kommuner ofte vælger mellem digitale og analoge læremidler ud fra stramme budgetter. Læringsmidlerne udelukker ikke hinanden, men supplerer hinanden, mener han.

–Analoge bøger giver ro og fordybelse, mens digitale læremidler åbner for interaktive funktioner, differentiering og nye læringsveje. Balancen findes bedst gennem lærernes faglige indsigt og kendskab til eleverne – ikke gennem standardiserede indkøb. Derfor bør de have adgang til et varieret udvalg af undervisningsmidler, udtaler Kim Høgskilde.

Det møder opbakning fra Kenneth Tønning.

– Jeg er helt enig i, at kvaliteten af undervisningen styrkes, når lærerne har adgang til et bredt udvalg af undervisningsmidler – både digitale og analoge. Det giver mulighed for at tilpasse undervisningen til elevernes forskellige behov og læringsstile, siger Kenneth Tønning og tilføjer:

– Vi skal ikke fastlåse undervisningen i én form, men give lærerne redskaberne til at skabe variation, motivation og højere faglighed. Det handler i sidste ende om at give børnene de bedste betingelser for læring.