Rapport: Danmark er i front på energiteknologi, men mangel på energiingeniører truer Danmarkshistoriens største erhvervseventyr

Danmark har førertrøjen på inden for energiteknologi, men er udfordret af ingeniørmangel. Flere uddannede energiingeniører er nøglen, der kan kickstarte Danmarks næste store erhvervseventyr.

På en række teknologifelter, der er kritiske i forhold til den fremadrettede økonomi og sikkerhed, sakker Europa agterud i forhold til USA og Kina. Det viser rapporten Kritiske teknologier - Globale hotspots, europæiske perspektiver, danske muligheder, der er udarbejdet af ATV (Akademiet for de Tekniske Videnskaber) i samarbejde med Teknologisk Institut. Danmark indtager dog førstepladsen globalt inden for energiteknologi, hvor vi har en unik position med hensyn til at omsætte forskningsindsatser til konkrete innovationer, der kan danne grundlag for Danmarkshistoriens største erhvervseventyr i forbindelse med omstillingen af energiområdet. En presserende og kritisk mangel på energiingeniører kan imidlertid resultere i spildt potentiale.

– En af de bærende løsninger, som vi arbejder på i omstillingen fra fossile brændstoffer, er at få elektrificeret samfundet. Det kræver design og implementering af energilagring som Power-to-X, og det kræver rigtig mange ingeniører, der ved noget om el og energiteknik, og dem har vi en alarmerende mangel på, siger Per Hessellund Lauritsen, der er formand for eksekutivkomitéen ved Danish Alliance For Renewables, et nationalt partnerskab, der arbejder med forskning, udvikling, test og demonstration inden for vedvarende energi og energisystemer. Partnerskabet samler industrien og forsknings- og vidensinstitutioner i en koordineret indsats med myndighederne som samarbejdspartner.

Det anslås, at Danmark kommer til at mangle 13.000 ingeniører i 2030, og en spørgeundersøgelse blandt 40 midt- og vestjyske virksomheder viser, at kompetencer inden for vedvarende energiproduktion og Power-to-X er blandt de mest efterspurgte. I 2030 kommer der sandsynligvis til at mangle 5000-7000 energiingeniører i Danmark.

En vestjysk løsning

Fra 2023 til 2030 forventes elforbruget i Europa at stige med 60 procent. Får vi ikke løst problemerne med manglende arbejdskraft inden for energiteknik, vil det i bedste fald udskyde omstillingen og i værste fald sætte den i stå. Samtidig vil løsningerne blive markant dyrere.

– Hvis man er presset på tid, fordi der ikke er arbejdskraft nok, er risikoen for fejl, forsinkelser og fordyrende valg meget stor. Kan vi derimod uddanne flere på området, bliver Midt- og Vestjylland, hvor vi har masser af vind- og solenergi, kernen i Europas grønne omstilling. Jo tættere vi kan placere Power-to-X-anlæg på energikilden, jo mere effektivt, så det er her, kompetencerne skal være til rådighed, siger Per Hessellund Lauritsen og påpeger Danmarks unikke position på området.

– Vi har en førerposition på energiområdet på grund af vindmøllebranchen, og hvis vi – ligesom vi er lykkedes med vind – evner at rykke nu, så har vi muligheden for at blive førende på hele den grønne omstilling. Hvis vi gør det her rigtigt, kan det blive et af Danmarkshistoriens største erhvervseventyr, siger Per Hessellund Lauritsen.

– Danmark er et perfekt sted til at udvikle og teste løsninger, og hvis vi kan få uddannet energiingeniører nok, kan vi skabe Power-to-X-kapaciteten og infrastrukturen, så vi selv kan omdanne den grønne strøm. Der er utrolig stor værdi i at være dem, der sidder på teknologien og kompetencerne på det område, uddyber han.

Ny uddannelse i energiteknologi

For at mindske manglen på energiingeniører skal nye tiltag hos Aarhus Universitet få flere til at uddanne sig inden for energiteknologi.

– Vi har valgt at åbne en diplomingeniøruddannelse i elektrisk energiteknologi baseret på onlineundervisning målrettet danske studerende, der allerede har stiftet familie eller af andre årsager ikke kan eller ønsker at flytte til en universitetsby, fortæller Björn Andresen, der er professor og sektionsleder ved Institut for Elektro- og Computerteknologi – Electrical Energy Technology, hos AU Herning.

Online-uddannelsen optog de første studerende sidste år, og efterspørgslen har været markant.

– Vi følger tiltaget på Aarhus Universitet med stor interesse og håber, at det kan være en del af løsningen på problemet med ingeniørmanglen i vores branche. Vi håber også, at flere får øjnene op for faget, og for at man som energiingeniør kan være med til at løse vor tids måske allerstørste problem, supplerer Per Hessellund Lauritsen.

Aarhus Universitet er i dag landets største uddannelsessted for energiingeniører. I sommeren 2024 optog det 66 studerende på uddannelserne til diplomingeniør i Elektrisk energiteknologi, som udbydes i både Aarhus, AU Herning og online.