Rekordmange bor alene – og indretter sig med klapborde og sovesofaer

Antallet af danskere, der bor alene, har aldrig været højere, og det præger indretningen. Sovesofaen har fået en renæssance og er rykket ud af teenageværelset og ind i dagligstuen.

Flere danskere end nogensinde før bor alene. Fra 1998 til 2023 er single-husstandene vokset fra at udgøre 37 procent af husstandene til næsten 40 procent i 2023, og de seneste 5 år er der sat skub i udviklingen med hele 100.000 nye single-husstande. Ifølge tal fra Danmarks Statistik er der 1.2 millioner husstande med kun en enkelt beboer.

At flere af os bor alene, påvirker hvordan vi indretter os, og selvom vi faktisk har fået ti kvadratmeter mere per person i gennemsnit siden 1980’erne, skal der fortsat være plads til separat køkken og bad i langt de fleste singleboliger. Det har skabt en ny efterspørgsel på sammenklappelige borde, sovesofaer og møbler med indbygget opbevaringsplads.

Fra teenagemøbel til allemandseje

Hos den landsdækkende kæde My Home Møbler er sortimentet af sovesofaer i dag ti gange større end for ti år siden, fordi efterspørgslen er steget så markant, og behovet er ændret.

– Før i tiden var sovesofaen nærmest udelukkende tilhørende børneværelset eller teenageværelset, og de havde alle sammen lidt det samme look. I dag har vi dem i alverdens udgaver og stilarter. Det er et af de multifunktionelle møbler, der efterspørges af både de helt unge, dem midt i mellem og de ældre, siger Annette Schriver, der er indkøber for kæden My Home Møbler.

Ingen status i kvadratmeter

Ifølge trend- og livsstilsekspert Mads Arlien-Søborg skaber eremittilværelsen et indretningsmæssigt behov for multifunktionel indretning – en tendens, der er kommet for at blive.

– Opbevaring bliver tænkt ind i de eksisterende møbeltyper som borde, sofaer, puffer og lignende, fordi det giver fleksibilitet og sparer plads, og vi vil se et boom i de multifunktionelle møbler i de næste mange år, siger Mads Arlien-Søborg.

Tilvæksten i kvadratmeter per person i boligerne er vokset blandt danskerne, men ifølge Mads Arlien-Søborg er kvadratmeterne i sig selv faktisk ikke noget, der tillægges så stor værdi som tidligere.

– Det går langt tilbage, at jo flere penge man havde, jo mere plads kunne man få, og sådan var det fra 70’erne, hvor flere rykkede ud i forstædernes parcelhuse og helt op til 1990’erne med minimalistisk indretning af store tomme rum. Men fra 00’erne sker der noget, og antallet af kvadratmeter blev mere ligegyldigt – i dag handler det om indholdet, siger Mads Arlien-Søborg.