Sahva 150 år: Fra samfundsfilantropi til privat højteknologi

Fra træben til robotlignende proteser har missionen i Sahva været det samme – at hjælpe mennesker med handicap til et liv i bevægelse. Dengang som starten på velfærd og i dag som privat leverandør af hjælpemidler.

Sahva er en virksomhed med flere år på bagen end de fleste. Den humanitære pastor Hans Knudsen grundlagde institutionen ’Samfundet og Hjemmet for Vanføre’ – sidenhen forkortet Sahva – der i løbet af sin levetid er gået fra at være en velgørende institution i samfundet til i dag at være en privatejet virksomhed og landets største leverandør af kropsbårne hjælpemidler til kommunerne.

– Vi har stadig et institutionelt ansvar i samfundet, der er enormt vigtigt for mig at bevare. Jeg føler, at jeg blot har Sahva til låns, selvom jeg har været her i fjorten år, så repræsenterer jeg kun en lille del af virksomhedens samlede historie, siger René Engskov, der har været administrerende direktør i Sahva siden 2009.

Stadig en del af samfundet

Sahva har gennem tiden bidraget med både kostskole, hospitaler, flere beskyttede værksteder og en håndværkerskole for mennesker med handicap. I takt med at staten i 1930’erne begyndte at overtage mere pleje- og omsorgsarbejde, og da amterne i 1980’erne overtog hospitalsdriften, fik Sahva langsomt den rolle som specialiseret leverandør af bandagist- og proteseløsninger, der også er definerende for virksomheden i dag.

Overgangen fra samfundsinstitution til privatejet virksomhed er kommet naturligt, men ikke uden udfordringer.

– Vi har en stærk mission om at hjælpe mennesker, men vi er samtidig en forretning, der skal lave overskud, så vi kan sikre, at vi også er her i fremtiden. Vi er forpligtiget til at have nogle diger, så vi kan modstå stormfloden, der måske kun kommer hvert tiende år eller tyvende år. Jeg har et ansvar, som ligger langt ud over min virksomhedsdrift. Sahva skal bestå, fordi vores brugere har brug for det, lyder det fra René Engskov.

Går ekstra mil for glæden

Særligt de seneste tyve år har Sahva foretaget store investeringer i både udvikling og teknologi, og hjælpemidlerne indeholder i dag i mange tilfælde kompliceret teknologi.

– Vi laver hjælpemidler, man faktisk har lyst til at bruge, og det er vigtigt. Det kan for eksempel være den lille dreng, der får en blinkende gravko på sin benprotese eller en ung pige, der får en tatovering på en ny fod. At leve et liv i bevægelse er ikke kun i fysisk forstand, det psykologiske aspekt skal med, forklarer René Engskov og tilføjer:

– Jeg oplever medarbejdere, der går så langt for kunderne, at jeg tænker, at det er underskudsforretning, men så ser jeg kunderne, og hvordan deres historier og glæden bliver delt. Det har jo også en økonomisk effekt, og man skal huske, at man hverken kan eller skal måle alt i kroner og ører.

Historie:

• I 1872 stiftede pastor Hans Knudsen ’Samfundet og Hjemmet for Vanføre’.
• Visionen var at give fysisk handicappede børn mulighed for et selvstændigt liv gennem hjælpemidler, oplysning og uddannelse.
• Uddannelserne foregik på uddannelsesværksteder, hvor mange dygtige snedkere, malere, skomagere, billedskærere, urmagere med mere lærte håndværk og kom i arbejde trods deres handicap.

• Ved K.K. Steinckes socialreform i 1933 blev dette formaliseret, og velfærdsstaten overtog gradvist ansvaret for forsorgen, hvorfor Sahva i højere grad specialiserede sig i udvikling af bandagist- og skomagerydelser.
• I det 20. århundrede drev institutionen fortsat kostskole, håndværkerskole, hospitaler og beskyttede virksomheder.
• Da Amterne i 1980 overtog hospitalerne, fik institutionen rollen som leverandør af hjælpemidler og faglig ekspertise til staten og skiftede officielt navn til Sahva.
• I dag er Sahva specialister i kroppens bevægelighed, udvikling og design af højteknologiske ben- og armproteser, skinner, korsetter, ortopædisk fodtøj, indlæg, brystproteser og kompressionsprodukter.
• Sahva har mere end 35 klinikker i landet og beskæftiger omtrent 300 medarbejdere.