Selvkørende teknologi kan blive en del af løsningen på Danmarks chaufførkrise

Ifølge brancheorganisationen ITD mangler Danmark 10.000 chauffører. En analyse fra det norske trafikselskab Ruter peger på, at delte, selvkørende flåder kan reducere bilparken markant – men det tager år at blive klar, så handling haster.

Danmark står midt i en voksende chaufførkrise, og ifølge brancheorganisationen ITD (International Transport Danmark) mangler der på landsplan over 10.000 chauffører. Vejtransportrådet vurderer, at næsten hver fjerde rekruttering ender forgæves, og halvdelen af stillingerne bliver aldrig besat. Mens busser aflyses og leverancer forsinkes, peger eksperter nu på, at selvkørende teknologi kan blive en del af løsningen.

Flere nabolande tester allerede nye løsninger, herunder selvkørende transport. I Norge og Sverige er selvkørende busser og biler sat i drift på forsøgsbasis, mens Tyskland har vedtaget lovgivning, der muliggør større testområder. I Danmark er interessen voksende, men ifølge eksperter mangler der stadig klare rammer og investeringer, hvis teknologien skal kunne skaleres.

– Chaufførmanglen er ikke en udfordring, vi kan rekruttere os ud af alene. Det kræver, at vi tænker i nye driftsformer og teknologier. Selv om selvkørende køretøjer ikke kan erstatte chauffører, kan de være med til at holde ruter i gang dér, hvor bemandingen ikke kan følge med, siger Stefan Krogh-Hansen, CEO i Holo, der har specialiseret sig i at implementere og drive selvkørende køretøjer i Norden.

En analyse fra det norske trafikselskab Ruter fra 2020 viser, at selvkørende flåder i et fremtidsscenarie frem mod 2030 kan reducere bilmængden med 84–93 procent og trafikken med 14–31 procent. Ifølge Stefan Krogh-Hansen kan teknologien allerede i dag bruges som supplement til bemandede ruter. Ikke mindst der, hvor rekrutteringen halter.

– Selvkørende flåder handler ikke om at erstatte chauffører, men om at styrke et presset system. Selvkørende biler og shuttles kan sikre mobilitet dér, hvor der i dag skæres ned – for eksempel i landdistrikter og tyndt befolkede områder, siger Stefan Krogh-Hansen.

Risikoen ved at vente

Flere eksperter og interesseorganisationer påpeger samtidig, at der fortsat er væsentlige barrierer. Ifølge FDM kræver udbredelsen af selvkørende teknologi både klare lovgivningsmæssige rammer, høj driftssikkerhed og offentlig tillid.

Ifølge Holo tager det typisk op til to år at gå fra testprojekter til egentlig drift, fordi både teknologi, godkendelser og organisatoriske rammer skal på plads. Stefan Krogh-Hansen fremhæver, at en del af udfordringen også handler om kompetencer:

– Selvkørende drift handler ikke kun om teknologi. Det kræver nye kompetencer i organisationerne – både hos operatører, teknikere og planlæggere – til at håndtere software, data og sikkerhed. Samtidig tager det tid at gøre sig klar, både organisatorisk og regulatorisk, og producenterne spørger allerede, hvilke markeder der er klar til at tage teknologien i brug. Hvis Danmark ikke signalerer parathed nu, risikerer vi, at teknologien flytter videre til andre lande, før vi selv er klar, siger Stefan Krogh-Hansen

Faktaboks: Autonom kørsel i tal

• USA (Waymo): Gennemfører over 250.000 betalte ture om ugen med selvkørende biler
• Kina (Baido Apollo Go): Har gennemført mere end 730.000 robotaxi-ture på ét år i Wuhan