Gå til indhold
Skolebørns læselyst falder med alderen – sådan motiveres de

Pressemeddelelse -

Skolebørns læselyst falder med alderen – sådan motiveres de

Børns motivation for at læse daler med alderen ifølge et nyt studie. Det er derfor vigtigt at motivere børn i de tidlige skoleår til at opretholde læsningen, vurderer studiets projektleder, der giver gode råd til hvordan.

I takt med at børn i skolealderen bliver ældre, falder læsegejsten, viser en ny undersøgelse, ”Børn og unges læsning 2021”, fra Center for Anvendt Skoleforskning. For at opretholde børns læsegejst bør der øges fokus på at motivere dem til at læse i skolerne såvel som på hjemmefronten. Det påpeger Lisbet Vestergaard fra tænketanken Fremtidens Biblioteker, der er projektleder på den nye undersøgelse:

Der opstår nemt et læsegab mellem eleverne i en klasse hen over sommerferien, hvor de, der ikke har åbnet en bog, kommer bagud. Når børnene kommer fra ferie, kan skolerne hjælpe børnene med at finde og opretholde læselyst ved at følge enkle råd.

Ifølge Lisbet Vestergaard har blandt andet coronanedlukning af folkebiblioteker medført, at det oftere er en e-bog eller lyd-bog, børn tager i brug. Skolebørns interesse for læseapps er udgangspunktet for Pickatale, der udvikler læse- og lytteapps til familier og skoler i Danmark.

– Mange skolebørn er i dag allerede fra skolestart erfarne brugere af digitale midler, og det stiller krav til de digitale læremidler om at tage del i at vække børnenes læseglæde. For eksempel har vi med Pickatales læseapp gode erfaringer med at tilbyde et moderne læseunivers med populære bøger, som motiverer læselysten, siger Thomas Tegner, der er landechef for Danmark hos Pickatale.

Lisbet Vestergaard giver her fem gode råd til at fremme skolebørns læselyst til dig, som er lærer, bibliotekar, pædagog eller forælder.

1. Læs højt for børnene

Det fremmer børnenes læselyst at skabe et hyggeligt fællesskab omkring højtlæsning.

2. Gør læsestoffet let tilgængeligt

Sørg for, at børnene er omgivet af læsestof. Spred for eksempel bøgerne i lokalet med forsiden opad, eller lad læseapps være let tilgængelige på skolens iPads eller computere.

3. Skab nye rammer for læsningen

Iscenesæt læsningen, og tag den ud i nogle nye rammer – for eksempel skoven, parken eller skolegården.

4. Udforsk læseformaterne

Udforsk de forskellige læseformater, der findes. Lad for eksempel børnene lege med interaktive læseapps, eller hør en lydbog.

5. Snak om læsestoffet

Samtale om læsestoffet inspirerer og motiverer børn til videre læsning.

Related links

Emner

Kategorier


Pickatale til Skoler er en interaktiv læse- og læringsapp målrettet skolens indskoling og mellemtrin. Gratisappen til skoler er intuitivt kategoriseret efter klassetrin og fag, og den består af over 600 skønlitterære børnebøger og faktabøger til de fleste skolefag. Læs mere på www.pickatale.dk

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S
Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum