Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Slikjulen giver tandpine

Danskerne forbrug af søde sager lå sidste år på over 11 kilogram. Julens fristelser har ifølge professor konsekvenser for tandsættet.

Danskerne ligger helt i top globalt, når det gælder forbruget af slik, viser tal fra Euromonitor International fra 2024. Cirka 11 kilogram slik og chokolade købte hver dansker i gennemsnit sidste år. Professor Berit Lilienthal Heitmann fra Københavns Universitets Institut for Folkesundhedsvidenskab samt Parker Instituttet ved Frederiksberg Hospital, peger på, at vi særligt i julen er verdensmestre i slikforbrug; men det kan få konsekvenser for tandsættet.

– Der er typisk flere sociale arrangementer med juleknas og søde sager i julen. Det hyppige småspiseri udsætter tænderne for sukker og syre langt oftere end normalt. Hvis man spiser søde sager flere gange dagligt uden grundig tandpleje, kan begyndende tandsygdomme som huller i tænderne vise sig allerede efter få måneder, forklarer Berit Heitmann og tilføjer:

Det handler om kombinationen af sukker, bakterier i munden og manglende mundhygiejne. Nogle udvikler hurtigt huller efter perioder med meget sukker, mens andre slipper billigere. Men det går igen, at belastning over længere tid giver større risiko.

Danskerne har fået appetit for tandforsikring

Med tandproblemer følger ofte en større tandlægeregning, og det får i stigende grad danskerne til at søge økonomisk kompensation. Det oplyser Denis Lewinsky, administrerende direktør hos Dansk Tandforsikring, hvor antallet af tegnede policer steget med over 80 procent de sidste fire år.

– Det er meget ofte på baggrund af en høj tandlægeregning, at danskerne tegner forsikring. Tandforsikringerne er blevet en måde at skabe økonomisk tryghed på et område, hvor regningerne kan komme pludseligt og ubelejligt – ikke mindst i kølvandet på juleperioden med flere søde sager end normalt, siger Denis Lewinsky.

Julen får rutinerne til at smuldre

Ifølge ernæringsekspert Berit Heitmann handler juleproblemerne ikke om manglende viden, men om vaner.

– Alle ved egentlig, hvad de bør gøre, men i julen spiser vi langt oftere end normalt – og tandbørstningen ryger måske, fordi man går senere i seng eller bryder de daglige rutiner,siger hun og tilføjer:

– Så udfordringen er, at vi midlertidigt glemmer de gode tandplejevaner i perioder, hvor hygge og søde sager samtidig fylder mere end hverdagsrutinerne.

Related links

Emner

Kategorier


Dansk Tandforsikring har siden 2010 tilbudt tandforsikringer til private og virksomheder. Alle forsikringer tegnes gennem Gjensidige Forsikring, som er en dansk filial af det norske Gjensidige Forsikring ASA, underlagt det norske Finanstilsyn. Gjensidige Forsikring er medlem af Garantifonden for skadesforsikringsselskaber, og Dansk Tandforsikring er registreret som binavn til Gjensidige Forsikring. www.dansktandforsikring.dk

Kontakt