Gå til indhold
Stor ny bilforhandler kommer til Aarhus

Pressemeddelelse -

Stor ny bilforhandler kommer til Aarhus

Nyt, brugt og masser af el er det, der kommer til at fylde hos Autohuset Vestergaard, der er rykket op i landet og åbner deres første afdeling i Aarhus med stor åbningsfest i weekenden den 15.-16. april.

En af landets største forhandlerkæder er i gang med at bevæge sig op på Danmarkskortet og åbner nu deres første og nordligste afdeling i Aarhus. Det bliver især elbilerne, der kommer til at fylde i lokalerne i Åbyhøj, hvor Autohuset Vestergaard slår dørene op til 850 kvadratmeter biludstilling, hvor der dog også vil være plads til konventionelle biler – nye som brugte.

– Vi har længe drømt om at komme til Aarhus, som er en by med et fantastisk marked for salg af biler i alle afskygninger. Det betyder selvfølgelig også, at der er en vis konkurrence, så vi har ventet med at rykke mod nord til nu, hvor vi er klar til at komme med den slagkraft, der skal til, siger salgschef i det nye Autohuset Vestergaard i Aarhus, Anders Borch.

Autohuset Vestergaard er funderet i det jyske og har i alt 12 afdelinger fordelt i Jylland, på Fyn og i Nordsjælland. Den nye afdeling åbner på Vesterløkken 2 i Åbyhøj, der tidligere husede Lindholm Biler, men stadig har Brdr. Elboe i værkstedet.

Nye mærker af elbiler

Det store udvalg af nye mærker inden for elbiler, som fås fra 150.000 kroner til op mod en million, tæller blandt andet mærkerne Maxus og JAC-personbiler samt BYD-varebiler. Udover de nye navne vil der også være el- og hybridbiler af de mere etablerede mærker som Volvo, Polestar, Tesla og VW at finde i forretningen.

– Der er kommet flere nye mærker inden for elbiler, som er gode med både design, rækkevidde og garanti. Vores kunder skal kunne se og prøve stort set alle mærker inden for el- og hybridbiler hos os, men samtidig gør vi os altså ikke for fine til stadig at tilbyde en god handel på både nye og brugte benzin- og dieselbiler. Vi er jo også købmænd med respekt for kundens frie valg og den frie handel, siger Anders Borch og tilføjer;

– Vi har altid 50-60 både elbiler, nye og brugte biler på lager og kan trække flere op fra vores lagre i de elleve andre afdelinger, vi har i landet. Derfor har vi altid et konkurrencedygtigt udvalg, og det giver os et rigtig stærkt kort på hånden i en by med mange bilforhandlere.

Grand opening for alle

Autohuset Vestergaard har åbnet deres Aarhusafdeling per 1. april 2023, men i weekenden den 15.-16. april fejres indtoget i Aarhus officielt med en grand opening.

Her vil der være fuld bemanding i butikken, gode tilbud, samt konkurrencer og lidt godt til ganen til de fremmødte. Alle er velkomne.

Related links

Emner

Kategorier

Regions


Autohuset Vestergaard har forhandlet biler siden 1983 og findes på Sjælland, Fyn og Jylland. I alt har Autohuset Vestergaard 12 filialer landet over. Læs mere på Autohuset-vestergaard.dk

Kontakt

Jesper Søgård

Chief Marketing Officer +45 23 30 97 08

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S
Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum