Gå til indhold
Med den nye beliggenhed i Bramdrupdam tæt på motorvejen og nye attraktive rammer er det allerede lykkedes tandlægen.dk Kolding at tiltrække både nye tandlæger og patienter. Foto: PR.
Med den nye beliggenhed i Bramdrupdam tæt på motorvejen og nye attraktive rammer er det allerede lykkedes tandlægen.dk Kolding at tiltrække både nye tandlæger og patienter. Foto: PR.

Pressemeddelelse -

tandlægen.dk i Kolding tiltrækker nye medarbejdere og patienter efter flytning

Efter tandlægen.dk Kolding slog dørene op i nye lokaler i Bramdrupdam i starten af april med en god beliggenhed tæt på motorvejen og nye attraktive rammer, er det allerede lykkedes at tiltrække både nye tandlæger og patienter.

Pladsen var blevet for trang i midtbyen hos tandlægen.dk i Kolding, der for nylig flyttede til Albuen 23 i Bramdrupdam. På den nye lokation råder tandlægen over næsten 600 kvadratmeter, og den gamle kliniks fire behandlingsrum er udskiftet med hele ti. Med handicapvenlig adgang og gode parkeringsmuligheder er det samtidig blevet nemmere at besøge klinikken, og nye patienter strømmer allerede til.

– Vi var simpelthen vokset ud af vores gamle lokaler og havde brug for mere plads, og vores patienter havde til tider problemer med at finde parkering i nærheden. Med den nye klinik er adgangen blevet meget bedre – vi har allerede fået en masse nye patienter – og det er blevet lettere at tage imod folk med handicap, som kan køre direkte ind og modtage behandling, mens de sidder i kørestolen, siger Amela Karabeg, der er klinikchef hos tandlægen.dk Kolding.

To nye tandlæger

På medarbejderfronten har det nye setup også vist sit værd og tiltrukket to nye tandlæger, der er ansat per 1. maj. Ægteparret Andrea og Mikkel Poulsen har – efter 12 år hos en anden tandlægeklinik i Kolding – valgt, at folderne fremover skal slås i de nye kliniklokaler i Bramdrupdam, hvor stort set alle former for tandbehandlingtilbydes.

– Det er fantastisk at komme til en stor, ny klinik, hvor alt udstyr er strømlinet, og hvor den nyeste teknologi er til rådighed. Og med de fysiske rammer er der gjort meget ud af at skabe et godt miljø for både medarbejdere og patienter – det løfter arbejdsglæden. Beliggenheden lige op ad motorvejen og tilgængeligheden heraf betyder også meget i forhold til valget, og det er vigtigt i en branche, som generelt mangler hænder, siger Mikkel Poulsen.

Udover rammerne er muligheder for kursusaktiviteter og efteruddannelse noget af det, som har været meget attraktivt for tandlægeparret.

– Vi har været ekstremt tiltrukket af det store fokus, som tandlægen.dk har på, at medarbejderne skal efteruddanne og udvikle sig. Faktisk er det så højt prioriteret, at samtlige ansatte mødes til en fælles kursusdag én gang om året, og ud over det faglige, så skaber det et uvurderligt fællesskab. Det er en stor klinik med mange specialer, og fordi der er flere mestre i huset, som kan lære fra sig inden for flere fagområder, er det også et spændende og attraktivt sted at være for os, der altid gerne vil lære mere og også for nyuddannede, fortæller Andrea Poulsen.

Emner

Kategorier

Regions


tandlægen.dk er en landsdækkende, dansk kæde bestående af mere end 48 tandlægeklinikker med faglighed og omsorg i fokus. Læs mere, og find din nærmeste klinik www.tandlægen.dk

Kontakt

Amela Karabeg

Amela Karabeg

Souschef, tandlægen.dk Kolding (+45) 25 54 06 94

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S
Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum