Gå til indhold
Tre meter høj CO2-ædende plante hitter i indretningen

Pressemeddelelse -

Tre meter høj CO2-ædende plante hitter i indretningen


Den ekstremt hurtigt voksende juteplante er blevet et populært tekstil i boligindretningen. Planten vokser op til tre meter på en sæson og kan på den tid konsumere 15 tons CO2 i stedet for at udlede det.

Plantematerialet jute, som man måske kender fra 70’ernes Hessian-tapet, er tilbage som et populært tekstil i indretningen, hvor den vinder stor popularitet af flere årsager.

Planten kan vokse sig over tre meter høj på bare en sæson, og så æder den CO2 fremfor at udlede det. I indretningen er det ifølge Garant, der er landets største kæde af gulv, gardin og tæppeeksperter, et stort sellingpoint, at den er slidstærk.

– Vi bruger juten i vores nye tæppeserie, fordi det er et meget slidstærkt materiale, der også kan modstå vand og snavs rigtig godt. Jutetæpperne er en eftertragtet tæppetype, fordi det rent visuelt er pænt, og så er det meget oppe i tiden hos kunderne, der særligt elsker det for holdbarheden, siger Kate Hovgaard-Mikkelsen, der er kategorichef for tæpper hos Garant. Her er et af de helt nye tæpper på hylden et mix af 20 procent uld eller bomuld og 80 procent jute.

En hektar af den hurtigvoksende plante kan i løbet af 100 dage konsumere omtrent 15 tons CO2 fra atmosfæren og på samme tid frigive 11 tons oxygen.

Related links

Emner

Kategorier


Inbogulve amba varetager alle kædeaktiviteter for Garantkædens 65 butikker og selvstændige entreprenører. Garant er Danmarks største frivillige kæde inden for kædens hovedsortimenter tæpper, klinker, gulve og gardiner. Garant samarbejder med markedets mest anerkendte og erfarne producenter. Læs mere på www.garant.nu

Kontakt

Kate Hovgaard-Mikkelsen

Kategorichef Gulvtæpper, Inbogulve Amba +45 50 84 73 62

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S
Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum